EnGammelPræstsLivserindringer

112 / 188

99
dreas menighed og pastor Jul Steen har lagt grund­
stenen til den rummelige og efter tegningen at dømme
stilfulde kirke i 1898. Medens dette foretagende således
trak i langdrag, enedes komiteen om at tage fat på en
kirke i Nordvestkvarteret. Der blev nedsat en under­
komite; vi valgte der overretssagfører Casse til for­
mand, og vi valgte Thuren til arkitekt. Det gav nogen
standsning, at det da viste sig, at magistraten ønskede
Storck til arkitekt; og da vi ikke kunde undvære magi­
stratens støtte, måtte vi trække det korteste strå og
opgive vor arkitekt. Som følge deraf gik Casse sin
vej. Vi andre mente dog at burde blive for ikke at
volde kirkebyggeriet flere vanskeligheder. Grundste­
nen blev så lagt 1887 og kirken indviet den 19de januar
1890. Navnet »Helligkors kirke« var et forslag af komi­
teens nidkære medlem, den gamle etatsråd O. E. le
Scige de Fontenciy. Sognet blev sammensat af dele af
St. Stefans og St. Johannes sogne. Det var ikke let at
skaffe to præster dertil. De to første blev P. D. la Cour
og Carl Linnemann. Det var heller ikke let at skaffe
disse præster tilstrækkelig løn. Da St. Stefans sogn
havde afstået omtrent 12,000 indbyggere, kunde vi to
præster nu ikke leve af, hvad vi beholdt tilbage. Pastor
A. F. L. Rindom ved St. Johannes kirke bragte da det
smukke offer for sagens skyld, at han afstod en årlig
sum, som i løbet af 12 år skulde afdrages, i håb om,
at den nordre del af St. Stefans sogn i et sådant tids­
rum vilde voxe således, at vi dog kunde leve der. Så­
ledes havde jeg nu nået det mål, jeg havde set hen
til siden 1876, at se »Nordvestkvarteret«, eller som det
populært kaldtes »Rhabarberkvarteret«, kirkeligt be­
tjent. Og vi kunde nu med al kraft arbejde videre med
det oprindelige St. Stefans sogn, hvortil dog også
Fr. VII. Gades kvarter hørte. Byggeriet tog nu også
7*