115 / 188
102
cand.
Niels Juhl
arbejdet i søndagsskolen og blev nu
ansat som kateket ved St. Stefans kirke for særligt
at betjene Utterslev Mark. Jeg sagde til »Udvalget for
kirkesagens fremme i København«, som lønnede ham:
»Så må I også skaffe ham en kirke, det lille og fat
tige distrikt kan det ikke.« Som
Frimodt
altid hæv
dede: »En kirke er lige så nødvendig for en præst som
en smedie for en smed.« Med stor redebonhed blev
dette opfyldt. Kirken er ret hyggelig, men uden tårn
og spir. Den blev foreløbig »filial« til St. Stefans kirke
og hører til samme patronat. At også denne foranstalt
ning snart måtte vise sig utilstrækkelig, er indlysende.
Men det var os en umulighed at nå videre; thi ingen
af os fire præster i de to nabosogne, St. Stefans og
Helligkors’, kunde leve af vore embeder, end sige af
stå noget.
KIRKENS STILLING I HOVEDSTADEN
Det var imidlertid ikke på Nørrebro alene, der var
»kirkenød«, men det var også på Østerbro og Vester
bro. Den 15de december 1875 holdt
Frimodt
og jeg et
møde på Store Ravnsborg, hvor vi opfordrede menig
heden til at rejse en kirke på Østerbro. Ved fælles
hjælp af menighed og kommune blev da St. Jakobs
kirke bygget, en smuk kirke med et dejligt tårn, be
liggende på en god og rummelig plads. Over indgangen
til præsteboligen står Ezekiels ord om menneskesøn
nen, der som en vægter skal sætte basunen for sin
mund og advare folket på Guds vegne, at det må om
vende sig. Når Frimodt søgte en mand, der havde den
nådegave, måtte hans tanke først falde på P.
Krag,
som nu var præst i Vildbjerg. Da denne betænkte sig
længe, siger Frimodt en dag: »Nu har jeg taget Krag