113 / 188
100
opsving herude, og vi havde brug for meget menig
hedsarbejde. Vi savnede imidlertid lokaler i denne fat
tige bydel. Frøken
Købke
havde flyttet sin håndger
ningsforening herud, men hun havde en altfor ind
skrænket lejlighed. Og den af generalinde
Harbou
ledede »Mødres og børns bespisning« tilbød os en
håndsrækning, men vi kunde ikke opdrive en lejlig
hed dertil. Vi trængte i høj grad til ungdomsforeninger,
men hvor skulde vi have dem? Da der således nu
forelå en nødvendighed, anså jeg liden for at være
kommen til at bygge vort eget missionshus; og menig
heden stod mig troligt bi dermed. Jeg udkastede en
plan, hvorefter lejeindtægt af lokalerne kunde dække
renterne af en prioritetsgæld: I kælderen portnerbolig
og bespisning m. m., i stuen to rummelige sale og køk
ken; første sal vilde frøken Købke leje til håndger
ningsforeningen. Sygeplejens ejendom solgte vi og flyt
tede søstrene herind. På anden sal kunde der blive
klokkerkontor m. m. Så købte vi en grund i Gentofte-
gade nær ved kirken og havde den store glæde efter
tre års forarbejde at kunne lægge grundstenen til
»Karmel« den 2den maj 1895 og indvie den smukke
bygning på Allehelgens dag. Bygmester var St. Stefans
kirkes gamle arkitekt
Ludvig Knudsen.
Med bøn
om, at der også her, i hovedstadens fjerne udkant,
måtte gøres en Eliasgerning til folkets omvendelse, be
gyndte vi nu en glædelig virksomhed. Her voxede en
stor søndagsskole op under gårdmissionær
H. G. Krebs’
ledelse. Her samledes de unge mænd under ledelse af
fabrikant, senere klokker P.
Nielsen,
og en talrig kres
af unge piger under ledelse af lærerinde, frøken
Brock-
meyer,
som besad en stor dygtighed og fin takt. Her
udvikledes nu vore menighedsmøder glædeligt, og vi
meldte os ind som en kres under Dansk Missionssel