EnGammelPræstsLivserindringer

købte villaen »Karlslund« på Nørrebrogade og samlede

her under navnet »St. Stefans børnely« vuggestue, asyl

og arbejdsstuer. Her fik vi også samtidig et lokale,

hvor vi kunde holde menighedsmøder. Disse møder,

hvortil der gratis blev udstedt et navnekort, var mig en

fortrinlig hjælp; thi her kunde præst og menighed for

handle med hinanden om alle kirkelige anliggender,

tage initiativer og som en slags overbestyrelse lede alt

sognemissionsarbejdet. Også her åbnedes en børne

gudstjeneste. En dag kommer så den fhv. konsul

H. Krebs

til mig og tilbyder mig sin bistand. En mere

praktisk medhjælper har jeg aldrig truffet. Han var

i det hele en interessant mand, der som bosiddende i

Vestindien havde spillet en betydelig rolle. Han var

en from kristen, havde mange gode idéer, og han fær

dedes stille og opofrende iblandt de fattige. En dag

giver han mig en lille sum til sygepleje. »Men det har

vi jo ikke begyndt på!« svarer jeg. Men han mente, vi

så kunde sætte dem i sparekassen. Og så tog vi fat på

den opgave. Fhv. gartner

Georg Petersen

(nu i Austra

lien), som havde anlagt Bjelkes Allé, skænkede os i

1887 en villa der, og ved hjælp af årlige bidrag fik vi

en sygepleje i gang, som har virket til den største vel

signelse indtil nu. Sygeplejerskerne

»søster Maren«

»søster Kirstine

« arbejdede trofast her i mange år.

Imidlertid voxede sognet således, at arbejdet gik

os alle over hovedet. Det var vanskeligt at få en præst

til hjælp. Efter Raaschous død fik jeg

Viggo Ravn

til

kateket. Da han blev forflyttet til sognekald på landet,

kunde jeg i et halvt år ingen finde, som havde fri

modighed til at gå ind i det arbejde. Jeg måtte nøjes

med en entlediget præst, som jeg engagerede til hjælp

om søndagen, hvor vi nødvendigt måtte være to. Jeg

gik til de kandidater, jeg kunde finde, men fik stadigt

R. Volfs Livserindringer.