107 / 188
kirke. Jeg havde således let ved slrax at få medhjæl
pere i fattigplejen, da St. Johannes menighed her
havde ydet et stort arbejde også i denne udkant af
byen. Man kunde i denne henseende nogenlunde over
komme sognet; det var vel af udstrækning som den
indre by, men det meste var marker og gartnerhaver,
og de fleste huse var små. Jeg havde derfor ret let ved
at overse sognets omtrent 6000 indbyggere; vanskeligst
var det i Jagtvejens arbejderboliger, hvor kun de fær
reste var hjemme om dagen. Bedst kendte jeg folk på
Utterslev Mark. Så ofte jeg tidligere havde kørt der
igennem, havde jeg nok tænkt, at den befolkning måtte
blive forsømt på grund af beliggenheden. De havde
alle deres gang ind ad, og Brønshøj lå dem for afsides.
Jeg anser det for at være en stor lykke, at der selv i
dette fattige sogn i årenes løb kunde samles en stab
af trofaste og udholdende medhjælpere.
Vi begyndte »St. Stefans Sognemission« i 1875. Vi
uddelte traktater og åbnede en læsestue på Utterslev
Mark; og vi tog kirkelig fattigpleje op som en i dette
sogn nærliggende opgave. Den senere Assistentshus
forvalter A.
Schønberg
og stiftsdame, frøken O.
Lixtken
ydede mig en fortrinlig bistand på dette område. I
Allersgade lejede vi en lejlighed, hvor vi ved at tage
en væg ned lavede en sal. Her begyndte vi en børne
gudstjeneste, ledet af den dygtige lærerinde, frøken
Anne Bruun.
Her dannedes også »Kristelig Sangfor
ening«, som valgte mig til sin formand. Jeg havde set,
hvor stor en skat af gode kirkelige melodier, der hid
til havde ligget ubrugt hen. Og vi nåede i årenes løb
til at kunne holde 10-øres koncerter, hvor tale, op
læsning og sang vexlede. Derved samledes ofte mange
tilhørere. På Utterslev Mark begyndte frøken
Ida
Diderichsen
en »Arbejdsstue for børn«, som kunde
94