VI.
25 ÅRS PRÆSTEGERNING I KØBENHAVN
1874—1899.
Det var mig noget trykkende at sidde i den ny præ
stebolig et fjerdingår uden at være indsat. Men jeg
havde nok at bestille, ikke mindst, da jeg på samme
tid havde fået et brev fra professor
Hammerich
saa-
lydende: »Kjære Volf! Deres afhandling har nu ud
cirkuleret og er antaget af fakultetet.« Så gik der flere
måneder med at få den trykt, og korrekturlæsningen
tog en hel del tid.
Endelig oprandt da St. Stefans dag. Desværre var
kongen hindret i at være til stede.
Martensen
indviede
kirken med en tale over Ap. G. 7,55—56: »Jeg ser him
lene åbnede.« Før indvielsen havde han været derude
og selv indklammet denne text i kirkens bibel, som
endnu ligger på alteret. Jeg prædikede over Davids
Salme 118, 24—26. Vi havde lukket så mange ind som
muligt, og Frimodt var jublende glad. »De fattige kan
da ikke sige, at vi har smidt en ladebygning ud til
dem,« sagde han. Kirken gør Byggekomiteen al ære.
Denne bestod af bogholder
E. Bartsch,
grosserer
Hval-
søe,
kaptain
Chr. Keyper,
vinhandler
T. S. Petersen
og
kunstmaler
Th. Restorff,
som blev kirkeværge. Arki
tekten var
Ludvig Knudsen.
En sådan offervillighed,
som St. Johannes menighed her udviste, kunde have