EnGammelPræstsLivserindringer

og var altid opbygget ved samvær med denne elskelige,

ydmyge mand. Han var nu ikke stærk af helbred, idet

han havde fået et knæk ved solstik to gange, da han

sejlede med Galatea og gik i Land på Borneo og i

Kina for at samle ind til etnografisk museum. Hans

hjertelige veltalenhed gjorde også her sin virkning, så

at kirkerne blev fyldte. Han besad rige evner som

folketaler, så at han i et folkeligt foredrag kunde sige

folk de drøj este sandheder, uden at de kunde blive

vrede, da de både lo og græd på een gang.

K. E. Møhi

i Ølstykke var en mand med mange tanker, men højst

aparte. Hans »Nyktemeron« giver et godt billede af

ham selv. Han havde fået den tanke, at de protestan

tiske magter i fællesskab burde bygge en protestan

tisk St. Peters kirke, der kunde stå som et enhedstegn

overfor papisterne. I den anledning korresponderede

han med en mængde diplomater, som alle svarede med

diplomatisk høflighed. Det hang sammen med denne

tanke, at han udgav en »Almindelig Kirkekalender af

1850«, som iøvrigt Sibbern skrev en rosende bedøm

melse af. I sin have havde han fremstillet hovedtræk

kene af Johannes’ Åbenbaring på symbolsk måde.

H. P. Arboe

i Hjørlunde var en from og nidkær præst;

han døde desværre tidligt. I Slagslunde-Gandløse kom

som personel kapellan min skolekammerat og ven

Ras

mus Pedersen,

den senere valgmenighedspræst i Vej

strup; han var en trofast og dybttænkende præst.

I Hillerød var dengang C.

Hostrup.

Han gæstede os

nogle gange og prædikede ved et møde i Værløse.

Som folketaler besad han rige evner; men han kom

ofte med en kritik, som hans tilhørere manglede for

udsætninger for at vurdere på rette måde. Han talte

roligt, behersket og åndfuklt. Personligt var Hostrup en

meget stille mand, endogså undselig, så at det plagede