98 / 188
85
skillige troende mennesker i disse sogne, som jeg havde
megen glæde af at omgås. I Lille Værløse boede vel
de flittigste af kirkegængerne. Af enkelte familier min
des jeg særligt kommandør
Garde
og hans elskværdige
familie. Ligeledes
Fensmarks
på Farumgård. Den
gamle general havde været adjutant hos Fr. VII. Det
lå ikke for ham at være landmand. På en rejse med
kongen havde han set en race gæs fra Ditmarsken, som
han vilde indføre her. Han købte 50; men en dag siger
en bonde med et lunt smil: »Jamen, hr. general! det
er nu lige godt gasser!« Det ærgrede ham. Jeg var
hos ham på det sidste, og han døde som en troende
kristen. Generalinden var en fortræffelig og gudfryg
tig gammel dame. En datter blev gift med den filoso
fiske professor
Sophus Heegaard,
der gennem mange
kampe endte med den skønneste trosbekendelse. Jeg
kom også i forbindelse med
Svanenskjolds,
som var
beslægtet med familierne
Bonnevie
og
Hoff.
Pastor
J.
V. Hoff
og jeg talte ved den gamle frues båre. Jon
strup seminarium lå i Værløse sogn. Her var etatsråd
Jensen
blevet efterfulgt af
Driebein,
en åndelig interes
seret mand og ven af biskop Fog. Til min glæde traf
jeg der
Otto Kalkar.
Også brødrene
Mortensen
var dyg
tige mænd. I Farum var der en privatskole, styret af
Treschow.
Jeg lærte også at kende en del af det skønne
Nordsjælland. Således kom jeg til husmøder i Karlebo,
hvor jeg fandt ikke få troende kristne. Vort konvent
skaffede mig ny og glædelige bekendtskaber, som
pastor
E. Begtrup
i Birkerød og pastor
H. Kaae
i Ti-
køb. Denne sidste var en filosofisk natur; han kunde,
stående med hænderne på ryggen, holde filosofiske
foredrag i timevis. Provst
Aleth Hansen,
der var træt
af at være minister, var flyttet til Ledøje. Jeg kom
oftere ned for at tage ham og hans familie til alters