EnGammelPræstsLivserindringer

han huske den udenad og udlagde den derefter klart

og sundt til alles opbyggelse. En handling, jeg vai gan

ske ukendt med, var indledning af kirkegangskoner.

Det hele skulde gøres, inden en salme var sunget til

ende, og jeg lavede mig selv et lille ritual og lyste

velsignelse over konen. En præst, der var kommen fra

København og end ikke havde hørt om denne skik,

bød konen armen og førte hende således ind i kirken.

Den gamle degn, der var tilstede, har selv fortalt mig

det. Efter at jeg har forladt Ballerup, er kirken blevet

udvidet, da det vakte liv har vedblevet at voxe. Der

ved opdagede man, at hele kirken var bedækket med

herlige kalkmalerier, som nu er restaurerede, så at

Ballerup kirke er blevet en af vore mest seværdige

kirker. Således kan der være en verden af skønhed,

som vi ikke nu ser. Hvad vor gudstjenestes ordning

angår vil jeg blot bemærke her, at det forekommer

mig urigtigt, når mange præster undlader at iføre sig

messeklæderne til højmesse; thi vor gudstjeneste er i

forvejen fattig nok på symbolik. Det var mig pinligt

at forlade virksomheden i Ballerup. Jeg havde jo vun

det mange kære venner der, f. ex. lægen

Busch

og hans

familie, hvor jeg en tid var lærer for børnene. Og

gårdmand

Rasmus Larsen

og hele hans slægt, ja mange

flere. Men en dag kom pastor

Mau

gående fra Farum

og bad mig om at søge det ledige kapellani pro loco

der. Jeg lovede den dag intet. Det var heller ikke til

talende at blive kapellan anden gang, da jeg længtes

efter en selvstændig virksomhed. Men sagen trak i

langdrag, og ingen andre søgte embedet. Jeg gav da

efter, også tilskyndet af trang; thi jeg havde end ikke

råd til at anskaffe mig en ny frakke. Derfor vil jeg

aldrig ophøre at være en ældre kollega taknemmelig,

som en dag sendte mig en ny frakke anonymt. Jeg ved