120 / 188
107
de andre virksomheder af samme art til et fællesmøde,
hvor vi kunde forhandle om en samvirken og om
muligt en fælles indsamling. Mødet kom også j stand,
og man enedes om et og andet. Men jeg antager, at
denne sammenslutning nu vil have en større fremtid
for sig, om der må blive virket for den af folk, som
har tid og evne dertil; thi her er nok at gøre.*)
INDRE MISSION I KØBENHAVN
Fra tid til anden er kirkelige reformer nødvendige;
men intet kan i betydning sammenlignes med dette, at
kirken gør, hvad den kan, for at nå til dem, der ikke
kommer til den. Kirkens store hovedopgave er at strø
ordets sæd. I en stor by er der dertil brug for mange
sædemænd. Jeg tager tråden op igen og fortsætter med
mine minder fra den indre Missions arbejde.**) I nogle
år virkede denne forening stille, da der ikke var mange
kræfter at råde over. Men fra 1875 tog den et nyt op
sving, da
H. Stein
sluttede sig til den.
P. Krag
og jeg
var kommet tilbage til byen, og til de gamle venner
Bartsch
og
Restorff
kom nu fortræffelige ny kræfter,
frøken
Th. Esche,
kaptain
Keyper
og fru
Keyper,
gene
ralkonsul
Johan Hansen
og pastor
Schousboe.
Årsberetningen 1878 bærer helt igennem præg af
Steins ordnende hånd. Der var flere, som havde be
gyndt at holde børnegudstjeneste, således O.
Hohlen-
berg
1870 og
Axel Jacobsen
1869. Den sidste, som var
en foretagsom natur, fremstillede denne opgave for
*) Jfr. hermed sammenslutningen til »De samvirkende Menig-
nighedsplejer« i nutiden.
**) Hertil jfr. atter Kirkelig Forening for indre Mission i Køben
havn, 1865— 1899, et kort Overblik ved R. Volf.
Udg.