86 / 188
V.
SYV KAPELLAN-ÅR
1867—1874.
Pastor
Mau’s
i Farum sendte mig bud, at stiftsprovst
M. H. L. Dahlerup
i Ballerup-Maaløv*) vilde have
kapellan, og at man gerne vilde have mig ud på den
egn. Også af andre omstændigheder følte jeg mig til
skyndet til at søge denne stilling. Vel vidste jeg ikke,
om jeg kunde leve som gift derude, men det var jo
dog en overgangsstilling, og min hustru havde vist sig
at være mere nervøst ødelagt, end vi vidste; hendes
hjerte var blevet svækket, så at hun ganske savnede
kræfter, og jeg tænkte da, at et roligt landophold vilde
gavne hende. Med anbefalinger i lommen fra
Biædel, Fog,
Frimodt
og
Levinsen
drog jeg så ud for at opsøge Balle
rup. Jeg havde skrevet til Dahlerup, men han svarede
ikke. Siden forstod jeg, at han havde den ældre mands
betænkelighed ved at gøre dette skridt. Da jeg forgæves
havde ventet flere måneder, tog jeg derud med en dag
vogn. Den bedede vel en time i Herløv kro. Da Dahle
rup havde læst mine anbefalinger, åndede jeg lettere,
idet han sagde: »Ja, de er jo meget gode«. Han gik så
med mig over i kirken og sagde der: »Mit ønske er
kun, at kirken må blive fuld«. Så skulde bispeexamen
) Fader skrev altid selv: Balderup.
y ci(.