80 / 188
69.
aibejde overfor dé mangé, som ved tidernes ugunst
var blevet fremmede for kirken. Ved denne bog fik jeg
et blik for arbejdets organisation, som jeg ikke havde
haft fra begyndelsen. Imidlertid kunde jeg kun an
vende en brokdel af min tid på indre Mission. »Jeg
ønsker Dem, at De må få Deres timer samlede«, sagde
en gang Sibbern til mig. Men det lykkedes mig ikke.
Min lille forberedelsesskole på Nørrebro*) lå mig for
langt ude. Da jeg så en dag så, at
Chr. Bredsdorff
og
Fr. Jungersen
averterede om elever til en skole på
Nørrebro, tilbød jeg dem min med børn og bohave.
De havde længe ventet forgæves og blev yderst glade
ved på een gang at få en hel skole, og der kom nu
snart fart i deres arbejde. Således var begyndelsen til
Nørrebros Latin- og Realskole.
I sommeren 1865 fik jeg et tilbud fra professor
P. C Skovgaard
om at lede en privatundervisning for
hans og en del andre familiers sønner, deriblandt
Grundtvigs
to yngste. Jeg lovede at sætte sagen i gang
tog cand.
Ludvig Hertel
til hjælp og lejede en stue
dertil på hjørnet af Kærlighedsstien og Alléen (nu
Frederiksborggade). Men da Meyling henad efteråret
gav mig anvisning på lærer
Hans Gregersen
i Odense,
der var særlig skikket for denne opgave, bad jeg ham
om at overtage ledelsen, hvilket han gjorde fra den
31te oktober. Som bekendt har han siden oparbejdet
skolen, nu på H. C. Ørsteds Vej, til noget fortræffeligt.
Den Ilte november 1865 holdt jeg bryllup i Nyborg.
Vi viedes af sognepræst
Schaper.
Jeg måtte vælge den
dag, fordi det var en fridag. Min svigerfader var nylig
blevet distriktslæge i Nyborg, og min kæreste var syg
af overanstrengelse, hvorfor hun trængte til at komme
*) Se herom side 59.