67
sukkede Frimodt dybt og sagde: »Ja, så i Guds navn
da - men skal jeg tage det arbejde op, vil jeg have
ov til selv at vælge bestyrelsen.« Heri var alle enige
Og
han valgte så: Provst
Alelh Hansen,
kandidaterne
Holbek ogVolf
og boghandlerkommis
Fr. Bertelsen.
Beck vilde, at vi skulde være »en filial« af den for
ening, som var stiftet den 13de september 1861 og lede
des af ham,
Johannes Clausen
og
C.F.Rønne.
Men Fri-
modt mente, at dette var upraktisk, da forholdene er
sa forskellige i hovedstaden og det øvrige land. Derfor
kunde vi jo godt betragte hinanden som brødre.
Vort første offentlige møde blev indledet ved en
gudstjeneste i Garnisons kirke den 15de februar, hvor
Beck
prædikede. Samme aften holdtes et møde i Sølv
gades skoles gymnastiksal, hvor
Biædel
talte tillige
med i r .
Zeuthen,
som var kommet hjem fra krigen
Derefter satte vi en del moder i gang omkring i byen'
I Suhmsgades skole talte
Alelh Hansen,
under hans
or a
trådte jeg til. Hans djærve, af rig kærlighed
gennemstrømmede prædiken samlede en stor og tak
nemmelig tilhørerkres. I »Kalkeballen«, teatret i Kan-
“
L r der; U- er au^t*ons^°kale, samlede
kres Han
S“ e bibellæs™ g e r en talrig
s. Han viste sig strax her som selvskreven til at
derlunV
T T 7
VeSterbr° talte Præs,eme
Tol-
WHjort
oa fl
7
i „ ‘T 6" ' ° gSå
Johannes Clausen,
nr
♦ i
sluttede sig til os. Vi gav Københavns
L r r
* khkavde
be-
S e nrdll T d 31 indbyde del m e" h a n d l i n g om vire'
jeg mis alttT
**
eriame’ Prøvede P u s le r følte
o e V i Ih
fi
,ng'
man Vilde ikke lade mig fare
og
VUh. Beck
skrev til mig: »Bliv endelig i bestvref
Jeg beder Dem c,ei« af mit hele fulde hjerte!