240 / 379
236
Ret ved at fortælle, hvad den skulde huse. Muligvis
er det uretfærdigt ikke at indrømme, at de taarnkro-
nede Kaserner langs Søerne ikke ærligt og redeligt
røber, at de huser Spekulation og det laveste Penge-
begær. De er Kransekagen til den Festmiddag, Det
københavnske Byggeselskab trakterede vor By med,,
da de begyndte at erstatte den gamle Hovedvagt paa
Kongens Nytorv med- det Skrædder- og Skomagerhus,
der ligger der den Dag i Dag til Spe og Spot for vort
fornemste Torv.
Men det var
Peblingesøen,
vi stod ved. Den har
et lysere og lykkeligere Navn end dens Søster, den
sorte Dam med det mørke Dyb. Hvorfra dens Navn
kan komme, er ikke helt godt at vide; men det kunde
dog formodes, at Peblingene fra den ikke saa fjernt
liggende Vor Frue Skole kan have haft Lejlighed og
Anledning til at tumle sig dér om Sommeren med
Sejl og Baad, om Vinteren paa dens islagte Flade.
Og dog har Peblingesøen aldrig spillet den Rolle
som »Byens Amme«, som
St. Jørgens Sø
senere blev,
da Vandforsyningen gik herigennem. Da
Christian
clen Fjerde
vilde skaffe Byen frisk Vand, hentede
han det fra »Emmedrup«, og, da han manglede Penge,
lod han de velhavende Professorer ved Københavns
Universitet være Participanter i Anlægget — i 1626
havde vi altsaa et formeligt Aktieselskab med 50 Ak
tionærer med Kansler
Christian Friis
til Krogerup
i Spidsen. Værket kostede Interessenterne 5000 Rdl.,
en stor Sum i hine Tider. Men Hovedrenden blev lagt
fra Emdrup Sø over Fælleden, gennem Ravnsborgs
Have ind gennem Nørrevold, gennem Nørregade til
Klædeboderne med Stikrender til Universitetet •—- af
Hensyn til Aktionærerne — ad Kannikestræde og
delvist Fiolstræde; en anden Arm gik fra Bispens Hjør
ne ned gennem Studiestræde, en tredie fra Klæde
boderne og den fjerde og sidste fra Hovedrenden til
Vesterport. Alle senere anlagte Render til Pustervig
og Aabenraa og videre, til Helliggejststræde og Peder