Østerbro 1857.
I.
INDLEDNING.
P
a r i s
har haft Raad til at bevare sine Volde og
Porte, efter at Staden voksede sig udenom dem
og de var blevet for gammeldags til Fæstningsbrug.
For København var Fæstningens Nedlæggelse kun
Signal til, at Kommunen spækkede sin Kasse; om
lidt af eller rettere al Byens Poesi gik med i Købet,
gjorde intet.
Og selv nu, længe efter at vi har haft Tid til at
fortryde den Vandalisme, 60’ernes og 70’ernes Mænd
øvede, fremturer vi i deres Spor. For nylig faldt den
lille Stump Østervold; Østre Anlæg er delvis spoleret,
den kønne Aborrepark fuldstændig forsvunden; Boule
vardtræerne er fældede eller flyttede.
Og København var dog i sin Tid en køn By og
en grøn By. At dette er forandret, skyldes sandelig
ikke Mangel paa advarende Røster igennem Tiderne.
Men det har været »spildte Ord paa Ballelars«, og
Ballelars er i dette Tilfælde Københavns Magistrat.