273 / 379
I
Hatten af, spurgte han bestandig: »Hvem har jeg
den Fornøjelse at hilse paa?« hvortil der med samme
Gravitet blev svaret: »Skuespiller Rosenkildes Fa
milie«. Der blev saa atter hilst, og man skiltes.
Paa en stor aaben Plads fandtes der en Gynge og
et Vippebrædt, som den ældre Søster
Marie
helst
førte Børnene udenom, da hun fandt det upassende,
269
E je n d o m m e n Rosendal. E fte r gi. M aleri.
Sortedam ssøen m od Ø sterbrogade.
at
Julie
satte sig op og lod sig svinge op og ned. Man
skulde ikke misbruge den Godhed, der var vist; man
skulde spadsere i Haven, ikke trænge ind paa Ene
mærker, der var forbeholdte Familiens Børn. Men
Følgen var jo naturligvis, at Børnene netop droges
med uimodstaaelig Magt mod det forbudte Land.
Saa en Eftermiddag fik man Besøg af Kasinos senere
saa beundrede Elsker,
Edvard Hansen,
som da var
Elev paa Det kgl. Theater. Marie, han og Julie samt
et Par andre Pigebørn gik da ned i Tuteins Have,