64
fik anbragt, Slyngroser og Lysthuse, ja endda et Ege
træ fik hun plantet, og det voksede sig højt og stort,
inden hun 20 Aar efter forlod den Plet, hun elskede
saa højt, hvor hun havde levet sammen med Heiberg
og
Fru Gyllembourg,
og hvorfra hun drog alene ud.
Vi ved, at det var her, Heiberg tilbragte de lange
Nætter med astronomiske Studier i den øverste Etage,
medens Fruen sad nede ved Klaveret og legede med
Melodier, som siden gav sig endelig Form i de smaa
»Duft-Vaudeviller« (ja, det holdt hun jo ikke af, at
man kaldte dem!) »En Søndag paa Amager« og »Abe
katten«.
I disse Stuer tullede Fru
Gyllembourg
rundt, lille
og hyggelig, i sine sidste Aar; vi kender alle Billedet,
hvor hun ses siddende med sin Søn og Svigerdatter
omkring det runde Bord. Hun læser op for de andre
og Vender Ryggen til Beskueren; hun vilde jo ikke
males som Portræt paa sine gamle Dage; men over
Sofaen, hvor Sønnen sidder og lytter til hendes Ord,
hænger hendes skønne Ungdomsportræt.
I denne Have har Fru Heiberg indstuderet en
Mængde af de Roller, hvormed hun henrev sin Sam
tid, i disse Stuer har J. L.
Heiberg
skrevet sine Dig
terværker, snart bidende ironiske, snart skælmsk og
overlegent spøgende og saa atter lyriske i dristig Flugt.
Han har studeret sin Astronomi og sin Filosofi her,
og han har yndet at trække sig tilbage til dette rolige
Bos Ensomhed, naar han vilde føle sig i Fred for dem,
der støjede derude, ensom som han jo i Virkeligheden
var i de sidste 20 Aar af sit Liv, men netop stor i
denne sin Ensomhed. At Fru
Heiberg
følte sig knyttet
til Christianshavn og til Amager i det hele taget, var
ikke underligt; thi hun hørte jo i snævreste Forstand
hjemme herude allerede fra sine tidligste Aar, og
mange baade lyse og mørke Minder bandt hende til
Christian d. Fjerdes gamle By.
Fru Heiberg er ikke født paa Christianshavn, men
paa Nørrebro paa »Lille. Ravnsborg«; men allerede