67 / 379
63
Kingo
paa St. Croix, der gjorde Fordring paa ham som
Pant for et Beløb, han havde til Gode. Direktionen
tænkte nu paa at ansøge Kongen om at skænke
Jackki Friheden; men ved nøjere Overvejelse kom
den til det Resultat, at den derved vilde forgribe sig
paa Kateketens Ejendomsret til Drengen, »som er
hans Sclave, og hvormed det har selv samme Beskaf
fenhed i Vestindien, som det har sig her til Lands med
erhvervede Ejendomme, som kan blive pantsatte«. Og
den stakkels, kristne Negerdreng maatte af Sted for
at blive Slave hos en kristen (!) Kateket i Vestindien,
der oven i Købet bar det stolte Navn
Kingo!
I 1775 maatte Opfostringshuset flytte til Store Kon
gensgade 108 (man ser endnu Pladen over Porten,
hvor det kom til at bo), og skønt det var et meget
daarligt Bytte, var det nødvendigt, da Bygningerne
skulde bruges til
Søkvæsthus.
Som Søkvæsthuset nu ligger, bestaar det af fem
Bygninger, nemlig Bygningen ud mod Overgaden (det
oprindelige Opfostringshus), en Tid Kaserne for vær
nepligtige, nu Søværnets Elevskole, dernæst det tid
ligere Fattighus, senere Kontor og Embedsbolig. Det
brændte 1838, men blev genopbygget. Nu er det Kon
tor og Embedsbolig for Chefen for Orlogsværftet; det
har en Historie, vi straks skal komme til; endvidere
Bygningen imod Baadmandsstræde, opført 1780 til
Sygehus, desuden Portnerboligen og Gartnerboligen,
der nu udlejes.
Men mest kendt er Chefens nuværende Hjem, og
til det knytter der sig to store Navne,
Johan Lud
vig
og
Johanne Luise Heiberg.
Den 12. Oktober 1844 flyttede Heibergs til Søkvæst
huset, og her tilbragte Kunstnerparret en Række lyk
kelige Aar. Fruen fortæller selv i »Et Liv, genoplevet
i Erindringer« om, hvor lykkelig hun var, da hun skulde
til at indrette sin Have, der efter Christianshavner
forhold var ret anselig, en kvart Tønde Land. Hun
fortæller om alle de sjældne Blomster og Træer, hun