65 / 379
61
Forstander
Knud Broust
travlt. Han skulde jo ind
rette Huset til at modtage 200 Drenge, og i April
1755 var man saa vidt, at man fra næste Mikkelsdag
kunde lade Børnene komme, og saa blev der skrevet
til Bisper og Amtmænd hele Landet over og i Norge
og Slesvig med for at faa Oplysning om Tallet af de
Børn, der først og fremmest burde indlægges. Mærk
værdigt nok var Folk i Begyndelsen ængstelige for
at sende Børnene til den nye Stiftelse; de, man var
ivrigst for at anbringe, var Zigeunernes Børn, men
dem vilde Direktionen ikke have af Ængstelse for,
at disses Antagelse skulde vække Anstød hos Pub
likum og skræmme andre. Mange Steder vilde man
ikke af med Børnene, idet man ræsonnerede, at naar
de var fem Aar, som var Optagelses-Grænsen, var jo
det værste af deres Opfostring forbi, saa skulde man
selv have Nytte af dem, de kunde begynde at vogte
Gæslinger, og naar de var 7-—9 Aar kunde de køre en
Plov.
Den Bevilling', der støttede Opfostringshuset mest,
var Retten til 20 paa hinanden følgende »Generale
Lotterier«, som er Grundlaget for det nuværende
Klasselotteri og en af Aarsagerne til, at det endnu
den Dag i Dag er Opfostringshusdrenge, der trækker
Vort Klasselotteri. Det har altid været en Ære for en
Dreng at blive udvalgt til Lotteridreng, og i gamle
Dage var det en ekstra Fortjeneste, fordi »ræsonnable«
Vindere af store Gevinster gav Drengene gode Du-
cører. Nu betaler Lotteriet en aarlig Sum af 840 Kr.,
der fordeles mellem de fem trækkende Drenge.
Den første Oktober 1754 rykkede Ungdommen ind,
den første Dag mødte tre Drenge, og inden Aarets
Udgang var der 150. Og nu udarbejdedes der detail-
lerede Reglementer, og for at man kan se, at Børnene
ikke led Nød, kan det være morsomt at hidsætte
Listen over, hvori deres Middagsmad maatte bestaa,
nemlig: »Ærter, Kaal, Vælling, Grød og varmt 01
Brød med saltet og vindtørret Sild, salt Torsk,