62 / 379
Søkvæ sthuset.
FJERDE AFSNIT
O
v e r s k o u ,
hvis Erindringer vrimler af karakteri
stiske Billeder fra det gamle København, har
ogsaa flere Ting at fortælle om sit Barndomsliv paa
Christianshavn. Han fortæller saaledes om sin første
Hjertesorg. En Nat lød Vægterpiben, Brandraab og
Klemten med usædvanlig Heftighed. Drengens Fader
sprang ud af Sengen og aabnede Vinduet: »Gud be
vares! Himlen er gloende rød!« Straks efter raabtes
der, at det var Faderens Sukkerhus, der brændte.
Han kom hurtigt i Klæderne og af Sted. Siden gik
Moderen hen paa Snurrebroen og tog Drengen med.
Det var et frygteligt Skue. Hele det store, firkantede
Bygningskompleks stod i Luer. Der skete en frygtelig
Ulykke, der gjorde et dybt Indtryk paa Drengen.
Der var paa Raffinaderiet en tysk Arbejder, som al
mindelig kaldtes
Johan Skomager.
Han bar »den store
Hædersmedaille«, fordi han i Slaget paa Reden efter
at være bragt i Land som saaret straks gik frivilligt
ud igen efter at være bleven forbundet. Han var en god