57 / 379
53
saaledes var han flere Gange til Hjælp overfor bal
styrige Fanger.
Senere brugtes han til Opvartning for en Del De
linkventer, af hvis Sindelag man ikke havde det bedste
at haabe; og han var da en af de faa, der ikke hen
tede Brændevin til de andre. Han sparede efterhaan-
den saa mange Penge sammen ved sin Hjælpsomhed,
at han gik klædt som »en anstændig Borgermand«.
Inspektøren vilde derfor gerne have haft ham be-
naadet; men det afskyelige Brændemærke i Panden
vilde umuliggøre hans Eksistens udenfor Fængslet.
Det lykkedes derfor Inspektøren at faa ham ansat
som Justitssergeant, og som saadan var han ham til
Nytte til sin Død.
Jacob Poulsens
Skæbne er ret betegnende, fordi
den giver os Oplysning om de uheldige Forhold, at
Fangerne paa Grund af Anstaltens Pengemangel sat
tes til at passe paa hinanden indbyrdes, ja endog
brugtes til at
straffe
hinanden.
Man vil af det ovenfor fremstillede let se, at der
i og for sig ikke er noget særligt utroligt i
Thomas
Overskous
Fortælling om, at
»Mutter Messing
« hand
lede med Brændevin til de andre Fanger. Det var
umuligt at forhindre det, fordi Fængslets Tilsyn var
saa slet, hvilket atter skyldtes, at der manglede Penge
til at bestride Opsynsmænds Løn med. Naar en Fange
derfor skulde have Prygl, beordredes en anden Fange
til at besørge det, og det er jo paa Forhaand givet,
at et saadant Forhold var uholdbart. Men i hvor
langt højere Grad uheldigt var det saa ikke, naar en
Mandsfange fik Ordre til at give en kvindelig Med
fange en Dragt Prygl, hvad der hyppigt hændte, fordi
Kvinderne var trodsige og ikke vilde læse paa deres
Religionslektier.
Særlig misligt var det ogsaa, at Embedsmændene
undertiden ikke stod paa den bedste Fod med hin
anden, især synes Præsten og Inspektøren hyp