55
til dem, der laa paa Sygehuset. Det var jo dog Lam
mekød! Aaret efter blev 19 Tønder »bedærvet« Torsk
overgivet til Tugthuset. Det er derfor ganske for
klarligt, at Tugthuset i den tidligere omtalte In
spektør
Oests
Tid aldrig var frit for Dysenteri, Piet
og Inflammationsfebre o. 1. Sygdomme. I Maj-Juni
1770 døde ikke mindre end 103 Personer bag Tugt
husets Mure.
Der var dog Tider paa Aaret, der bragte en Smule
Lys ind til Staklerne. Fastelavns Mandag og St. Hans
dag var Fridage, da trakteredes Lemmerne med Brød
og 01. Fastelavns Mandag klædte de sig ud, det vil
sige, at Kvinder og Mænd skiftede Dragter og drog
om i Anstaltens Gaard og sang for Penge ved Funk
tionærernes Døre. Dette syntes Præsten
Lange
ikke
om, men da han klagede derover, gav
Oest
ham Svar
paa Tiltale i følgende kraftige Vendinger: »Præsten
alene holder sig op over alle Ting, der ikke findes i
Bibelen, og gælder ingen i hans Øjne uden alene det
Mariner-Ansigt Delinkventinden
Johanne Michels-
datter
, som dog i andres er en stor Kanaille og Hykler.
Det var at ønske, at aldrig nogen Præst boede her i
Huset; thi da hans Embedsforretninger er meget ma
gelige, bliver saadan Mand doven, og for at faa Mate
rie til at sige noget om Søndagen, bekymrer han sig
om alle smaa Ting, der passerer.«
Men til Fastelavnsløjerne indfandt der sig ogsaa en
Mængde Tilskuere fra Gaden, saaledes ankom i 1776
en Mængde »Pøbel og Kanailler«, som brød Porten
op og trængte ind i Gaarden, hvorfra den med Mi
litærmagt maatte fjernes. Først 1778 blev det for
budt fremmede at komme ind, dog maatte de komme
i Kirken til Gudstjeneste om Søndagen. Ogsaa dette
gav Anledning til Forbindelse udadtil.
• I 1779 erklærede en Dag alle de uærlige Fanger,
at de ikke vilde raspe, og mærkeligt er det, at Op
synet i Følelsen af sin numeriske Underlegenhed ikke
vovede at straffe dem, men maatte tale dem tilrette.