58 / 379
54
pig at have været Uvenner, hvad der ses af adskillige
gensidige Klager. Navnlig var det Tilfældet, da den
tidligere Kinapræst,
Simon Jacob Omann
i 1799 afløste
Michael Frederik Liebenberg
som Præst.
Denne
Omann
maa have været en usædvanlig kra
kilsk Person. Han er grov mod Personalet og klager
idelig over det, skønt han selv saa at sige aldrig
kommer i Skolen og katekiserer. Han tager Fanger
med ind paa sit Værelse, og naar de er løsladte, giver
han dem Adgang til sig i Tugthuset, hvorved det lyk
kes dem at bringe Forbindelse i Stand mellem Fan
gerne og Omverdenen.
Af Mangel paa Plads kunde man ikke holde de for
skellige Arter — de ærlige og de uærlige — fra hin
anden, og heller ikke Kvinderne kunde holdes fra
Mændene. Det er derfor intet Særsyn, at en Kvinde
besvangres inde i Tugthuset, og Opsynet er stadig
paa Jagt i alle Smuthuller for at hindre Mænds og
Kvinders intimere Samliv. Det er da intet Under,
at Masser af Sygdomme grasserer blandt de ulykkelige
Mennesker derinde; om ordentlig Pleje kunde der
fornuftigvis ikke blive Tale. Næsten allerværst var
det med Drikkevandet, idet det i smaa Portioner
maatte hentes ovre ved Holmens Kirke! Det kogtes
da i Sygehusets Kælder, og der skulde Fangerne selv
hente det til Vask og The hver Morgen Kl. 10. Naar
de saa strømmede sammen, fandt der hyppig Uorde
ner Sted, og der blev Lejlighed til Stævnemøder,
Smughandel med Brød og Brændevin o. desl. Fangerne
led ogsaa af Kulde og Sult; intet Under, at de tit
saa deres Snit til at undslippe; naar de saa kom igen,
skulde de have Prygl, og dette gav atter Anledning
til Støj og Mudder.
Stanken fra Sygehuset kunde mærkes helt ud i
Gaarden; Maden var frygtelig. Da saaledes noget
Lammekød i 1772 var konfiskeret paa Torvet som
fordærvet, blev det overgivet Spisemesteren ved Chri-
stianshavns Fængsel, for at han kunde tilberede det