DetGamleKøbenhavn

tet hende, naar hun af og til kom til det lukkede

Vindue, nu saa jeg hende tydeligt, da det var aabent,

og Jernstængerne kun gik paa langs. Det var —

Mut

ter Messing,

saaledes kaldet, fordi hun efter den store

Ildebrand havde staaet i udbredt Handelsforbindelse

med en talrig Bande, der stjal Metal. Den Dristighed

og Klogskab, hvormed hun havde drevet sin Nærings

vej saaledes, at hun var en velstaaende Kone, da

hun blev arresteret, havde gjort hende meget kendt

iblandt Almuen og i Børnehuset sat hende i en saa-

dan Anseelse, at hun med Opsynets Vidende paa det

store Arbejdsværelse holdt Udsalg af Fødevarer og

Brændevin for de andre Fanger, hvem hun havde vidst

at give en saadan Respekt for sin Person, at ingen

af dem under hele den vilde Tumult kom til hendes

Vindue, hvorfra hun uforstyrret var Tilskuerinde,

indtil Stuerne var besat med Vagt og Gaden ryddet.

Saaledes saa det ud med Fængselsvæsenet den Gangl«

Efter nu at have hørt, hvad disse to Forfattere

selv mindes fra deres Barndomsliv i Tugthusets Nær

hed, skal vi se lidt nærmere paa dets Historie.

Efter at det gamle »Børnehus«, som

Christian d.

Fjerde

havde oprettet 1619 ved Helligaandshuset

(»Helligaandshospitalet«), fuldstændig var ophørt at

fungere, og efter at man i Krigens Dage helt syntes

at have opgivet at drage Omsorg for Samfundets

Stedbørn, skænkede Kong

Frederik d. Tredie

en Byg

ning paa Christianshavns Torv til at benyttes som

det Børnehus, der i Henhold til hans Forordning af

18. Marts 1662 skulde oprettes.

At denne Bygning skulde have tilhørt den ulyk

kelige Ridder

Kay Lykke,

er der aldeles ingen Hjem

mel for, udover de mange upaalidelige Sagn, der op-

staar, — Guderne maa vide hvorfra og hvorledes.

Dette Hus blev bestemt til Optagelseshjem for for

ældreløse, fattige, ulydige eller vanartede Børn, men

tillige skulde det benyttes som Tvangsarbejdsanstalt

for arbejdsføre Erhvervsløse og Strafanstalt for For-

Knud Bokkenheuser: Det gamle Kobenhavn. I.