51 / 379
47
frygtelige Tribunal, der havde Liv og Død i sin Haand<(.
Kongen havde ladet Statsraadet kalde, Standret
tens Domme blev hurtig stadfæstede. Syv Forbrydere
var dømte til Døden og skulde henrettes næste For
middag.
Saa meget fortæller
Carl Bernhard,
og han ender med
at meddele om Henrettelserne, der fandt Sted i de
andre Fangers Nærværelse.
Vi skal nu høre, hvilke Indtryk en anden dansk
Forfatter,
Thomas Overskou,
har fra den Gang, han
som Barn var Fængslets Genbo i Dronningensgade.
Han var født den 11. Oktober 1798 længere henne
i Gaden i en Kælder lige overfor Frelsers Kirke, og
hans Fader var den Gang Mestersvend ved Sukker
raffinaderiet »Unionen«, der laa i Strandgade, hvor
senere Ankersmed
Caspersens
Jernstøberi fik Plads.
Kort efter Drengens Fødsel flyttede Forældrene til
Nr. 60, lige overfor Fængslet. Hvor fattigt det har
været, kan enhver bedømme; thi Huset ligger der
endnu. Det var paa anden Sal, Familien boede, og
fra Vinduerne her iagttog Drengen naturligvis med
levende Interesse Gadens Liv. Indgangen til Forbed
ringshusafdelingen var der i Gaden, og man saa ofte,
hvorledes Fangerne efter udstaaet Straffetid gik fra
»Huset«, og, naar de var kommet ud af Porten, stillede
sig paa Gaden og gav de tilbageblivende Kammerater,
som leende og vinkende stod bag Jernstængerne, et
Hurra til Afsked, ikke sjældent med Tillæg af det
staaende Raab: Bare Farvel
saa længe,
for jeg har ikke
gjort det værre, end jeg kan komme igen!
To Dage om Ugen var der stort Spektakel; saia
kom de inddomte Forbrydere, omgivne af Vægtere
med Morgenstjerner, fra Politikamret og blev an
bragt i Fængslet. Var Toget langt, aabnedes det sæd
vanligt af et Par »røde Engle« (Politibetjente) i røde
Kjoler med grønne Kraver og Opslag, gule Benklæder,
»Zugstøvler«, trekantet Hat og en Stok, der stadig
var i Bevægelse mod den hujende og pibende Sværm,