DetGamleKøbenhavn

at det var Raadhuset eller rettere den Gang havde

været det; thi Herolderne gjorde Holdt foran alle

de vigtigere Gadehjørner i Byen, og dertil kan man

sikkert regne den den Gang stateligste Bygning paa

Christianshavn, hvor Gadelivet netop pulserede stær

kest, da den jo laa lige paa Vejen til Knippelsbro.

Den gamle Gaard har sikkert været i velhavende

Næringsdrivendes Eje, en Tid Bryggergaard, en Tid

i Vinhandleres Eje, og den har huset baade Borg

mestre og Raadmænd, som jo netop valgtes blandt

det velhavende Borgerskab.

Men selv om det ikke er Raadhuset, som aldrig

har eksisteret, er det en Bygning, vi bør værne om

og bevare baade for dens ejendommelige Skønheds

og for dens Minders Skyld.

En anden af

Carl Bernhards

Barndoms- eller ret

tere Ungdomserindirnger knytter sig til en anden

Bygning paa Christianshavn, nemlig

Tugthuset.

Det var en Dag — Onsdag d. 24. Juni 1817, — at

han sad i sine Forældres Hjem, der nu var flyttet nær

mere Volden, og læste til Studenterexamen. Han over-

raskedes da ved Lyden af en stærkt galopperende

Hest med en Mand paa ned mod Volden. Kort efter

kom en anden lignende Mand til Fods og noget bag

efter ham to Soldater med fældede Geværer.

Det viste sig, at der var udbrudt

Oprør i Tugthuset

og de første Mænd var Flygtninge herfra.

Carl Bernhard fortæller nu, at Oprøret var blevet

angivet i Tide ved Forræderi blandt de sammen

svorne, saa at kun disse to var undslupne, men endnu

var der fuldt Oprør inde. Drengen ilede hen paa Tor

vet, og der saa han »Kay Lykkes gamle Palæ, som

blev inddraget under Kronen af Frederik den Tredie«

ligge for sig i skummel Majestæt.

Det er et mærkeligt Uheld, at Carl Bernhard, som

ellers er en paalidelig Fortæller, atter her er gaaet

galt i Byen med sin Angivelse af en gammel Chri-