44 / 379
40
agtig kalder »Christianshavns gamle Raadhus«, er
han født i 1798. Han kom 8 Uger for tidlig og skildrer
selv sit Udseende saaledes: »Mit Hoved var ikke større
end et almindeligt Reinetæble, mit røde, karaibiske
Skind (o: Indianerhud) laa i dybe Folder omkring
et usselt lille Legeme«. Hertil kom, at han kort efter
Fødselen fik Kopper; men hans Moders utrættelige
Kærlighed frelste ham: »Jeg har siden ofte hørt en
gammel Tante fortælle om, hvor grueligt det havde
set ud, naar min Moder havde baaret mig i sine Arme,
fordi jeg ikke kunde finde Hvile paa mit Leje, og det
grusomme boldne Utyske lagde sit Hoved op til hen
des smukke Hals. Der skal en Moder til at gøre sligt.
Ingen Kærlighed paa denne Jord er som hendes i
Styrke og Opofrelse«.
Da Drengen voksede til, var det ikke underligt,
at han saa sig godt om i den gamle Gaard, han for
tæller os om de hvælvede Kældere, hvor der var
Vinoplag, de mange mørke Kroge med Kramper og
Ringe i Loft og Vægge, og den ikke meget samvit
tighedsfulde Vintappersvend, der hidsede den livlige
Drengs Fantasi med de underligste Historier om
Fængsler og Pinesteder. Ogsaa oppe i de høje, gamle
Stuer fik Drengen sin Fantasi i Bevægelse, og navnlig
var der ved Siden af hans Soveværelse et mystisk
stort Rum uden anden Belysning end den, der kom
ind fra en Loftsluge med to smaa Glasøjne i. En
Maaneskinsnat sneg han og Broderen sig derind, og
man forstaar den Rædsel, der greb de to Drenge, da
de i det sparsomme Lys, Maanen kastede ind gennem
Glasøjnene, pludselig saa sig omringede fra alle Sider
af bevæbnede Kæmper. Kammeret var nemlig Mun
deringskammer, og paa Knager langs Væggene hang
øverst en Chakot, tæt derunder Trøje, Bukser og
Støvler; i Mørke var det nok til at jage de to skræk
slagne Drenge paa vild Flugt.
Fra Vinduerne i det gamle Hus iagttog Drengene
Livet paa Gaderne: »Nogle lange, smalle Amager