DetGamleKøbenhavn

stian d. Fjerde gav

Johan Semb

Ret til at grundlægge

Christianshavn dels som en Art Fæstning, dels som

Købstad særlig beregnet for Skibsfart og Søhandel,

lovede han de Folk, der vilde forpligte sig til at ud

fylde Byggepladser paa den paa et endnu eksisterende

Grundrids nærmere angiven Maade. en Del Begun

stigelser, vi tidligere har omtalt; men som sagt trak

det længe ud med Bebyggelsen, skønt Kongen ogsaa

havde lovet Byen Selvstyre med egen Borgmester

og eget Raad.

Det fik Byen ogsaa. I lange Tider gav denne for

skellige Ledelse af to hinanden nærliggende Byer,

som havde saa mange Interesser fælles som Chri

stianshavn og København, Anledning til Misfornøj

else, saa at de laa i idelig Strid med hinanden, indtil

endelig Kongen tabte Taalmodigheden og Stats

kollegiet d. 15. Oktober 1674 besluttede, at »Chri

stianshavn skal herefter være udi vor kongelige Re

sidensstad Kjøbenhavn indkorporeret og indlivet.«

Det laa jo nu nær at antage, at Byen, naar den

havde egen Borgmester og Raad, ogsaa maatte have

eget Raadhus, og naar man har udpeget den omtalte

Hjørneejendom som Raadhuset, maa det rimeligvis

dels være, fordi den havde et saa stateligt Udseende,

dels fordi der en Gang har boet en Borgmester i den,

som muligt for Nemheds Skyld har ladet enkelte

mindre Sager afgøre i sit Hjem. Men Hovedargumen

tet

imod,

at Bygningen har været Raadhus, er til

strækkelig fældende, idet en Borgmester paa Chri

stianshavn saa sent som i 1672 klager over det uhel

dige i, at

Byen ikke har noget eget Raadhus.

Havde den

ikke det i 1672, har den selvfølgelig ikke heller faaet

det i de to Aar, inden Indlemmelsen i København,

to Aar, i hvilke man stadig laa i Forhandligner og

Overvejelser angaaende denne Sammensmæltning.

Det eneste, der saa staar tilbage, er Carl Bern-

hards Meddelelse om, at Herolderne blæste Højeste

ret ind foran Gaarden. Men det er ikke Bevis for,