HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

M. W. Bruns dramatisering af »Gjøngehøvdingen«

og opsætningen på Folketeatret 1865

A fMartin Dyrbye

Indledning

For 125 år siden blev en af de bedst kendte historiske romaner, Carit Et-

lars »Gjøngehøvdingen« fra 1853, dramatiseret af skuespilleren og in

struktøren M.W. Brun til Folketeatret i København. Siden 1980ernes be

gyndelse har den historiske roman og den biografiske litteratur fået en

opblomstring, og interessen for at udnytte stoffet i scenisk sammen

hæng er atter vakt. Det er derfor nærliggende at gå i dybden med f.eks.

forholdet mellem digterens fiktion over et historisk tema og dramatike

rens brug af dette materiale. I det følgende skal omstændighederne om

kring den første dramatisering af »Gjøngehøvdingen« i 1864-65 og før

steopførelsen i vinteren 1865 undersøges nærmere.1

I den oprindelige form hørte Bruns dramatisering til den musikdra

matiske genre, hvor skuespillerne til enkelte indlagte sange blev ledsa

get af teatrets orkester og kor. Som komponist valgte Brun den i samti

den ansete komponist og dirigent, E. W. Ramsøe, der dog i nogen grad

stod i skyggen af H. C. Lumbye. Som komponist formåede Ramsøe at

skrive musik, der har fået betydning for eftertiden, selvom kun enkelte

af hans kompositioner kendes idag. Sammenhængen mellem de musi

ske elementer og skuespillets udførelse vil derfor blive belyst.

Såvel genren som formen, dvs. dramatiseringen af en roman til brug

for en videre kreds af mennesker benyttes i dag. Etlars roman hørte i det

forrige århundrede til én af de mest populære, og forfatteren fik flere læ

sere end nogen anden dansk samtidig forfatter. Romanens popularitet

voksede, trods dens vanskelige sprog og stil, navnlig efter skuespillets

fremkomst, og kom endog til at danne forlæg for adskillige senere dra

matiseringer efter Bruns, og som teaterstykke hørte det til et af de mest

spillede i samtiden.