86 / 193
Martin Dyrbye
E.W.Ramsøe (1837-95) voksede opiet
musikerhjem i København og blev
uddannet som violinist. Kun 17 år
gammel blev han dirigent ved et om
rejsende teaterselskab og kort efter
musikdirektør i Alhambra. 1865 kom
han til Folketeatret og virkede her til
en uoverensstemmelse med M. W.
Brun medførte hans afsked 1875. Se
nere blev han kejserlig kapelmester i
St. Petersborg, men ophold sig i sine
ferier i Danmark, hvor han dirigerede
harmoniorkestret ved Rosenborg
Brøndkuranstalt. Som komponist er
han mest kendt for sine sange og vau
deviller og de endnu i dag spillede so
lokvartetter for messinginstrumenter.
Det kgl. Bibliotek.
omtales i »Dronningens Vagtmester«, sine forældres forræderi og om
gang med tyskerne, af hvilken grund Kulsoen i dramatiseringen måtte
lade livet.
I skuespillet er den egentlige hovedintrige historien om Svend
Gjønges kærlighed til Julie Parsberg. I romanen opnåede Svend ikke at
vinde Julies gunst på grund af det i samtiden naturlige modsætningsfor
hold mellem adel, bønder og borgere. 1 5. og sidste akt af Bruns bearbej
delse måtte Ingeborg se sin broderdatter Julie forlovet med Svend, og
ridder Kørbitz (tysker i dansk tjeneste) kom til at stå tilbage som den
forsmåede bejler. Slutakten foregik på Rosenborg Slot, hvor Svend
Gjønge, som belønning for at have bragt kongens skat til København,
udnævnes til kaptajn og forlenes med Lundbygård i Sydsjælland, takket
være kongens talsmand, borgmester Nansens råd til dronning Sophie
Amalie. I romanen skildredes forholdet mellem Svend og hans hustru,
tateren Ibs søster, Anne Marie, der stiltiende affandt sig med husbon
dens bejlen til Julie Parsberg, mens han i dramatiseringen var ungkarl.
Skuespillet fik dermed på alle måder en lykkelig, og set i nutidens lys, ba
nal og sentimental slutning i modsætning til romanen.6
Til dramatiseringen hørte en iørefaldende musikalsk ledsagelse. Som
komponist og arrangør af musikken valgte Brun én af samtidens popu
lære skikkelser i dansk musikliv, Emijio Vilhelm Ramsøe.
84