HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

M . W. Bruns dramatisering a f »Gjøngehøvdingen«

Forfatteren Carl Brosbøll (1816-1900)

voksede op i et købmandshjem i Fre

dericia, hvor han tidligt fattede lyst til

at fortælle eventyr og historier. Imod

sin faders vilje drog han i 14 års alde

ren til København, hvor han bl.a. med

hjælp fra etatsråd Adeler og Jonas Col-

lin blev optaget på Kunstakademiet.

Efterhånden tog skrivelysten over, og

resultatet blev bl.a. en række artikler

og kritiker om kunst og æstetik i kø

benhavnske blade.11838 udkom hans

første novellesamling. Året efer fulgte

»Smuglerens Søn« og her anvendte

han første gang pseudonymet Carit

Etlar. Han forsøgte sig også som dra

matiker, men det er som fortæller, han

huskes, især for romanerne »Gjønge

høvdingen« og »Dronningens Vagt

mester«. Det kgl. Bibliotek.

M. W. Brun og det »dramatiske tyveri«

I litteraturhistorien huskes Etlar i dag navnlig for hans roman »Gjønge

høvdingen«, som er blevet sammenlignet med samtidens øvrige histori

ske romaner og må ses i nøje sammenhæng hermed. Romanen er præget

af den nationalromantiske strømning i samtiden. Begrebet »nationalro

mantik« forstås her, i overensstemmelse med den nyeste kulturhistori

ske og kultursociologiske forskning, som en strømning i det forrige år

hundredes Europa, hvor en række nationale stater enten blev grundlagt

eller samlet, og hvor de enkelte befolkninger under et politisk krav om

selvstændiggørelse dyrkede den historiske arv, mytologiske og religiøse

motiver, sprogets oprindelse, og andre faktorer, der på godt og til tider

ondt prægede samfundets liv i forhold til andre lande, set i sammen

hæng med de øvrige sociale, økonomiske og politiske forhold.2

Til den nationalromantiske litteratur ved 1800-tallets midte hører

den historiske roman. En genre, som navnlig Ingemann, Etlar og H. F.

Ewald mestrede blandt de danske forfattere. I vor tid er navnlig Inge-

manns værker indenfor genren blevet fremhævet, mens Etlars virke i

nogen grad er blevet underkendt, til trods for hans uomtvistelige store

popularitet og litterære kvaliteter.

Netop »Gjøngehøvdingen« er typisk for nationalromantikkens littera-