85 / 193
M . W. Bruns dramatisering a f »Gjøngehøvdingen*
Illustration af Poul
Steffensen fra Carit Et-
lars roman af mødet
mellem Svend Gønge
og Julie Parsberg ved
Kaj Lykkes arm i slut
ningen af romanen. Af
standen mellem adels
frøkenen og gønge
høvdingen understre
ges i romanen. Der bli
ver ingen kærligheds
affære mellem de to, og
gøngehøvdingen en
der som en bitter mand.
I skuespillet forenes de
lykkeligt til sidst.
I stykket forekom ialt 17 navngivne roller, foruden »Dronningens føl
ge. Gæster. Gønger med deres kvinder. Tyske lejesvende«, mens der i ro
manen forekommer over 70 personer. I romanen var Else og Julie Pars
berg søstre, men i skuespillet ændredes Elses navn til Ingeborg, ogJulie
var hendes broderdatter. Romanens »Kaptajn Mannheimer« ændredes
til: »Kaptajn Seyfel, fører for en deling tyske lejetropper«, og var således
den eneste fjendeskikkelse i skuespillet, idet der ikke forekom svenske
soldater. Dermed blev stykkets antityske holdning særdeles tydeliggjort,
men på en mere forenklet måde i forhold til romanen. Intriger og talrige
dramatiske optrin, kampen mellemgøngerne, de svenske soldater og ty
ske lejetropper blev mindre fremtrædende i skuespillet, mens det anti
tyske element spillede en større rolle.
Ofte blev romanens spændende optrin blot refereret af stykkets ho
vedpersoner. F.eks. blev Svends og Ibs farefulde rejse fra Sydsjælland til
København, hvor de medbragte en større formue til kongen, indsyet i
skindet af en nedlagt hjort, blot fortalt gennem replikkerne i de sidste
akter, mens dramatiseringen gjorde mere ud af skildringen af kampen
mellem gøngerne og stikkerparret Kulsoen og Tam, som søgte at røve
skatten fra Svend og Ib. Imidlertid røbede drengen Palle, der iøvrigt først
83