![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0088.jpg)
»kor af gønger« som optakt til 2. akt, hvor »Svends sang« tillige hørtes.
Sidst i akten forekom enmorsomduet mellemSvend ogJulie, hvor Ram-
søe havde arrangeret en meget benyttet, ældre europæisk folkemelodi,
»Sinclairs vise«, som også Kuhlau havde brugt i musikker til »Elverhøj«.
1 3. akt forekom en uhyggelig vise, sunget af Kulsoen, hvor melodien
hentede sit tema fra I.P.E.Hartmanns »Liden Kirsten. No. 2«. Senere i ak
ten forekom tonerne fra Kuhlaus »Herligt, en sommernat«, efterfulgt af
»Kæmpevisen om ridder Ro...«. Fjerde akt indledtes med kormusik af
Ramsøe, og senere forekom atter et tema af Hartmann, der blev brugt i
»Hallings vise«; derpå fulgte »Svends vise«med solosang ledsaget af ko
ret. I sidste akt benyttedes Henrik Rungs melodi fra Th. Overskous
skuespil »Stormen på København« fra 1845 »Mæled kong Sverker, sadl
op du ridder Stig« i dronning Sophie Amalies solosang; senere fulgte et
arrangement »tildels efter en gammel folkemelodi«, til tjenestepigen Eli
sabeths sang. Stykkets festlige og pompøse slutningskor var ligeledes
komponeret af Ramsøe.
Hele musikken, såvel de arrangerede melodier, sangene, som Ram-
søes egne kompositioner fulgte den romantiske orkestertradition, hvor
folkelige temaer lejlighedsvis blev benyttet til at karakterisere en stem
ning. Derfor blev musikken til »Gjøngehøvdingen« hurtigt populær, og
medvirkede til at understrege handlingens nationalromantiske stil. Et
teaterorkester måtte ofte have en større besætning for at et stykke kun
ne blive en succes. I modsætning til vore dage havde den musikalske
ledsagelse et større format end det er tilfældet i nutidens teaterliv.7
I det følgende skildres opsætningen i 1865 med henblik på at belyse de
elementer, der medvirkede til at dramatiseringen blev en stor folkelig
succes, ikke blot forFolketeatret,men også på en række provinsteatre og
endog uden for landets grænser, idet Bruns version blev opført i Norge.
Ved slutningen af teatersæsonen 1864-65 fik Folketeatret stor publi
kumssucces med opsætningen af M. V. Bruns »Gjøngehøvdingen«, der
fra 22. februar til 31. maj 1865 opførtes 35 gange. Der findes ikke meget
materiale bevaret om selve opsætningen, men der findes dog et hånd
skrevet eksemplar af Bruns manuskript bevaret på Folketeatret, og tilli
ge et suffløreksemplar på Dramatisk Bibliotek samt en trykt udgave, li
geledes fra
1865.Afsuffløreksemplaret fremgår det, at flere af de længste
og sentimentale scener, navnlig i sidste akt,blev forkortet og flere replik
ker strøget forud for premieren.
M artin Dyrbye
86