82 / 193
Martin Dyrbye
M. W. Brun (1819-91) voksede op i
Norge og sejlede i sine unge år som
styrmand. 1843 drog han til Køben
havn og blev skuespiller, dog uden
større held. Han forsøgte sig som dra
matiker, men debutarbejdet »De skan
dinaviske brødre«, 1844, blev pebet ud
på Det kgl. Teater. Bedre gik det ham
med dramatiseringer af tidens succes
romaner, bl.a. »Gjøngehøvdingen«. I
perioder var han teaterleder i Odense
og Oslo og i København, hvor han bl.a.
var direktør for Folketeatret 1873-76.
1883 oprettede han i samarbejde med
»Hellig-Hansen« Dagmarteatret, som
han ledede til han 1884 trak sig tilba
ge. Det kgl. Bibliotek.
tur. Etlar skrev romanen efter afslutningen af treårskrigen 1848-50, som
betød en sejr for nationen over tyskerne.
Optimismen efter afskaffelsen af enevælden i 1848 fortsatte under
den nationalliberale strømning. Selv oplevede Etlar treårskrigens gang,
og gennem broderen Johannes Brosbøll, der som premierløjtnant havde
udvist et usædvanligt heltemod på krigsfronten, fik forfatteren inspira
tionen til at skrive romanen, der udkom i 1853, og dens fortsættelse
»Dronningens Vagtmester«, fra 1855.3Handlingen i »Gjøngehøvdingen«
foregår i vinteren 1657-58, hvor Danmark lå i krig med Sverige, som fik
hjælp af bl.a. tyske lejesoldater, mens den danske konge opnåede støtte
fra Nederlandene. Etlar havde studeret svenskekrigen 1657-60 og den
historiske periode nøje, og i romanens store persongalleri findes flere hi
storiske skikkelser omtalt, mens selve handlingen er ren fiktion.
Et karakteristisk træk i romanen er skildringen afmodsætningen mel
lem det danske folk og de tyske tropper, der bistod svenskerne. Mens de
svenske soldater optræder disciplineret og værdigt, på lige fod med dan
skerne, gav Etlar et billede af tyskerne som de feje krystere og barbariske
krigere, der ikke viste ædelmod og ridderlig opførsel under kampene
mod danskerne. Denne skildring var naturligvis præget af de nationale
modsætninger i samtiden, netop i forbindelse med Danmarks sejr efter
treårskrigen. Tillige dyrkedes under nationalromantikken tidligere be
80