Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger
137
Medlem, sig med stor Forkjærlighed i sine Erindringer. Han
sætter deri ogsaa el smukt Mindesmærke for Kaffehusvært
inden, Mad. Juel, der blev betragtet som en sand Moder for
Medlemmerne og var behagelig og forstandig i Omgang. Hvor
afholdt hun var, fremgaar deraf, at hendes Fødselsdag den 9.
Februar hvert Aar blev festligholdt ved et Gilde, ‘hvortil der
skreves Digte. Ved en af disse Lejligheder skrev Wessel føl
gende:
-
1
i
i- ;
,.Bliv’ søde Mad. Juel! mod al Formodning rig,
Og henlev dette Aar og mange lykkelig!
Saa at vi længe maa den sjældne Lykke inde,
At finde Nordmands Sjæl logeret hos en Jyde."
Denne Afsondring, som saaledes udførtes af Stamgjæsterne
i Neergaards og Juels Kaffehuse, kan betragtes som Begyn
delsen til Klubberne og Klublivet i Kjøbenhavn. Men lil disse
Selskabers Oprettelse medvirkede ogsaa andre Omstændig
heder. En Forfatter skriver herom følgende: „Jo mere Yppig
heden og Forfinelsen tiltog med en frembloinstrende Handel
og Søfart, desto mere følte man Trang til at efterligne frem
mede Sæder og til, saa at sige, at overflyve sin Stand. De stille
huslige Glæder, den inderlige Fortrolighed i Familiens skjønne
Kredse tabte sig. Familieselskaberne bleve for simple og spids
borgerlige, Værtshusene og offenlige Steder for gemene. Store
Kredse og Klubber maatte der dannes, utilgængelige for en
hver Uindviet, skjøndt de i Grunden ikke vare udmærkede
fra offenlige Steder ved andet, end at de kun vare tilgænge
lige for et bestemt Antal Valgte eller Udvalgte, der efter Loven
spillede Kort, røg Tobak, sladrede, hørte en Gang imellem en
Koncert og tegnede sig visse Gange om Vinteren til et Bal eller
en Souper. Hver Familie, hvert enkelt Menneske, der regnede
sig til de bedre Stænder, skulde være Lem af et saadant Sel-
skabslegeme." Efterat have fremhævet nogle Fortrin ved dette
Klubliv, saasom, at det kunde give Anledning til at stifte nyt
tige Bekjendtskaber og udvexle Ideer, dvæler Forf. saa ved
dets Skyggesider, der efter hans Mening langt overvejede hine.
„Husfaderen," siger han, „blev dragen bort fra sin Families
Skjød. I Stedet for al tilbringe den lange Vinteraften efter
fuldendt Dagarbeide i sin Huskreds, være sin Ægtemages Sel
skab, sine Børns Veileder; i Stedet for at søge og finde sin
Lykke der, hvor saa mange naturlige Baand drog ham hen,
flyede han til Klubben, der ved Kortspillets og Konversationens
magnetiske Kraft trak ham saa uimodstaaelig til sig. Ogsaa
den unge ugifte Mand søgte nu sin Lyksalighed i Klubben,