142 / 387
i 40
Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger
verne af indeværende Aarhundrede. Lovene for de enkelte
Klubber vare ogsaa i det væsenlige affattede i Overensstem
melse med de anførte Bestemmelser.
Den ældste Klub i Kjøbenliavn antages at have været den
F a b r i c i u s ’ ske, hvis oprindelige Sitamme var Medlemmer
af det Ewald’ske Parti i Mad. Neergaards Kaffehus i Bad-
stuestræde, blandt hvilke der nævnes Brødrene Rosenstand-
Goiske, E. Falsen, E. Horn, I. M. Schønheyder, W. Abraham-
son o. fl. Den antages at være stiftet i Aarene 1774—75. Op
rindelig blev den kaldet den Neergaardske Klub og havde da
siL Lokale i anden Etage over Kaffehuset. Senere fik den
Navn efter den Husejer, hos hvem den fik et større Lokale.
Omtrent samtidig stiftede det daværende Literaturselskab, hvis
Medlemmer ønskede at have et eget Sled, hvor de kunde for
handle om Selskabets Anliggender, den D r e y e r ’ ske Klub.
Delle Lokale fandt det hos en Lileratus ved Navn J. Dreyer,
der var flyttet fra Fyen til Kjøbenliavn og utvivlsomt var en
gammel Universitetsven af adskillige blandt Medlemmerne.
Selskabet bestod oprindelig kun af 17 Personer, og da de fleste
af disse hørte til Literaturselskabet, der ikke havde noget
videre anset Navn i den literære Verden og derfor kaldtes
Makulaturselskabel, blev denne mindre velvillige Betegnelse
ogsaa i Begyndelsen overført paa Dreyers Klub. Den forøgedes
efterhaanden og talte et anseligL Antal Deltagere. Som det
ifølge en Tale, Dreyer holdL ved Selskabets 50 Aars Jubilæum,
lader lil, førte den en næsten idyllisk Tilværelse i sine første
Barndomsdage. „De faa Brødre kjendte hinanden saa nøie,
at intet Ord havde nødig at veies, man legede som Børn, man
certeredo i rimede og urimede lmpromptuer, man gjorde Vi
ser, spillede Komedie — Sparsom hed og Tarvelighed var Da
gens Orden — ingen Fest uden Kongens Fødselsdagsfest“ Men
efterhaanden som Medlemmernes Antal forøgedes, blev Karak
teren en anden; der opstod Tvedragt, og Nytaarsaften 1790
blev denne saa stor, at halvhundrede Medlemmer meldte sig
ud og stiftede en ny Klub med Kammerherre Suhm til For
mand. Men efter tre Aars Forløb samledes begge Klubber igjen
under Navn af „det forenede Selskab1, og el Aar efter for
enedes dette med den nævnte Fåbricius’ Klub, hvorefter det
antog Navn af „Den nye Forening", medens det dog almindelig
blev kaldt „Dreyers Klub“.
Denne var den mest ansete af alle Klubber, dens Medlem
mer bestod af Embedsmænd, Grosserere og næsten alle Da
tidens literære Notabiliteter; Rahbek, Brødrene Mynster og