GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

145

som vore Theatre have at opvise, der ikke forinden have

prøvet deres Kræfter ved at optræde ved saadanne.

Imidlertid var der en Tid, som ligger temmelig langt til

bage, men hvor denne Lyst til at spille Komedie florerede

her i næsten alle Klasser af Samfundet forholdsvis langt mere,

end det nu synes at være Tilfældet. Vidnesbyrd derom af

giver ikke alene de dengang bestaaende dramatiske Selskaber,

men ogsaa de lo bekjendte Lystspil „Hr. Burchhardt og hans

Familie" af Henrik Hertz og „Den dramatiske Skrædder" af

C. N. Rosenkilde, hvori denne Mani er behandlet paa en ka

rakteristisk og morsom Maade. I det førstnævnte Stykke er

det ikke blot en ung Mand af den dannede Klasse, der i den

Grad hengiver sig til sin Lidenskab at spille i Privat theatre,

at han og hans Hustru, som ved hans Overtalelse deltager

deri, ere nærved at blive gjorte arveløse af hans rige Sviger

fader, der er en Hader af dette Væsen, men endog Tjener

skabet er Medlemmer af en egen dramatisk Forening, der

holder en meget pudsig Prøve paa Tørreloftet og ved denne

overraskes af den gamle Burchhardt. Denne udtaler sig paa

følgende Maade om Lidenskaben for at spille Komedie: „Denne

Daarlighed kjendte man dog ikke i min Ungdom, den blev

i rig Maade forbeholdt vore oplyste Tider. Thi er det ikke

ligesom en almindelig Fordærvelse, der har udbredt sig ej

blot til Hovedstaden, men over hele Landet? Kan De nævne

mig en Kjøbstad, saa ussel og ringe, at den jo ikke har sit

staaende Theater, hvori Bvens Honoratiores ugenlig en Gang

præsentere sig? — Og her i Byen, hvor mange Kræmmer

svende, Kontorister og Barbersvende kan man opregne, der

ikke nu og da stive og stramme figurere paa et af den Mængde

Theatre, der som Paddehatte skyde op hver Maanedsdag.

Forleden Formiddag venter jeg i tre stive Klokketimer paa

min Barber. Han kommer forpustet og aandeløs. „Hvor liar

Han været, min gode Mand?" spørger jeg. „Ach, verzeihen Sie.

W ir hatten eine Extra-Probe." — Extra-Prøve! tænkte jeg —

nu, kanske staar han ved Brandkorpset, og saa har det prøvet

med Sprøjterne. Men da jeg skulde forhøre mig lidt nærmere,

var Mennesket sandt for Herren hverken mere eller mindre

end Medlem af et dramatisk Selskab! Men De kan tro, han

fik Fødder at gaa paa. Jeg fortryder endnu, at jeg ikke an

stillede en tragisk Extra-Prøve paa hans Ryg." — Dog finder

ogsaa Lysten til at spille Komedie en kjæk Forsvarer i Tjene

ren Daniel, som overfor Burchhardt bemærker: „Naar Herren

gunstigst vil undersøge alle Ungdommens Forlystelser, vil De

.1. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenliavn