152 / 387
150 Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger
blev undertiden hjulpen af Frederik den Sjette og senere af
Christian den Ottende. Naar han paa denne Maade var kom
men i Besiddelse af et Par Hundrede Daler, anvendte han
en Del af dem til at fornye gamle Erindringer fra sit Kunst
nerliv. Han lejede da for en Aften en Række Værelser i Hotel
du Nord, lod opdække et glimrende Bord og inviterede sine
Kunstfæller, Herrer og Damer, til at lage Del i Gildet. Ved
saadanne Lejligheder gik det meget lystig til, man opfriskede
det tidligere oplevede, man gjentog gamle Historier og Anek
doter fra Skuespillerlivet, og naar saa Aftenen var forbi,
„Glasset tomt og Tappen Lør“, begyndte Søeborg igjen sil vege
terende Liv, indtil Skæbnens Gunst forundte ham Lejlighed til
atter paa lignende Maade at beværte sine Gjæsler.
Paa Tlieatret paa Hjørnet af lille og store Kannikestræde
og paa Tlieatret i en slor Gaard paa Kongens Nytorv, nu Nr.
6
, spillede afvexlende fem til sex af disse Selskaber. Disse
Theatre vare efter Nutidens Begreber meget maadelige. Til
skuerpladsen var lille og daarlig udstyret og selve Skueplad
sen megel indskrænket og saa lav, at Skuespillerne, naar de
vare velvoxne, ragede op til Loftet. Tilskuerne kunde under
tiden faa et Indblik i Omklædningens Mysterier, naar Per
sonalet i et Stykke var saa talrigt, at det ikke kunde finde
Plads i de meget indskrænkede Paaklædningsværelser. Til de
respektableste af disse Selskaber baade i Henseende til Med
lemmer og Forestillinger hørte „Constantia” og „Holbergs
Minde”. Her var det, at Chr. Schmidt, Folketheatrets senere
Direktør, Kammerraad Lange, Knobelaucli, senere kgl. Skue
spiller Knudsen og senere kgl. Kammersanger Chr. Hansen
først optraadte; til de spillende Medlemmer hørte desuden
Theatereleverne Waltz, Gundersen og Ferslev samt Dand-
serne Freds trup og den ældre Strambo, medens der var ad
skillige kgl. Kapelmusici i Orkestret. „Holbergs Minde“ havde
endog et høj tstaaende Æresmedlem, Overhofmesteren hos Fre
derik den Sjettes Dronning, J. L. Brockenliuus, som altid
indfandt sig til Selskabets Forestillinger. Et i Ordets egenlige
Forstand fremragende Medlem var Grosserer, Oberstløjtnant
i Borgervæbningen Garbreclit, hvis lyriske Digtertalent bragte
Selskabets Fester og Forestillinger rige Frugter. Han deltog
ogsaa i Forestillingerne. En Aften optraadte han som Gene
ral Bildau i Skuespillet „Spillerne”. IIan havde iført sig
stramme hvide Benklæder og Ridestøvler, og hans svære Kor
pus fremhævedes endnu mere derved, at Tlieatret var meget
lavt og hans Medspillende smaa og spinkle Personer. Idet lian