150 / 387
148
Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger
forskjellige Roller i det; hver Gang Suffløren derfor angav
en Replik, troede jeg,' det var min." — Engang spillede han
Svigerfaderen Jeronimus i „Jean de Erance“. Nu deltog han
aldrig i en Forestilling, uden at han inaatte laane Klæder
udenfor Garderoben, ikke blot Kjole, Buxer osv., men ogsaa
Linned. Ved denne Lejlighed havde han af Etatsraad S. laaet
en Skjorte til Laans; men da den var for stor og for lang
til ham, og de korte Buxer, der hørte lil hans Dragt, ikke
kunde optage den, lod han den uden videre liænge ud bag
til, dækket af Kjolen. 1 Scenen i 4. Akt, hvor Jean klæder
ham paa efter fransk Mode, tager hans Kjole af og lader
Bagsiden af den vende for lil, glemte han sil Arrangement
af Skjorten, som da lil umaadelig Latter fra Tilskuernes
Side præsenterede sig for Forsamlingen, og dette smukke
Syn gjentog sig hver Gang, Jean drejede ham rundt for at
faa den lange Halsklud viklet om ham. Hverken Rahbek eller
Jean kunde begribe, hvorfor man lo saa hjertelig; Rahbek til
skrev del derfor sil gode* Spil, thi han var fuldt og fast over
bevist om, at han spillede udmærket. — Da Instruktør
Schwartz havde forladt Thealret, og en af de tilstedeværende
ylrede sin Beklagelse over delle Tab, sagde Rahbek: „Javist
er det beklageligt; der er kun to Mænd i hele Byen, der
kunne erstatte Schwartz som „værdig Fader“, men uheldig
vis forbyder deres Stilling dem begge to at gaa lil 'thealret.“
Da man derpaa forundret spurgte ham, hvem disse lo Mænd
vare, svarede han: „Den ene er Konferensi‘aad Cold.“ —
„Naa, og den anden?“ — „Det er mig.“ — Der er herved at
bemærke, at Konferensraad C. var en næsten lige saa stel
„værdig Fader“ som Rahbek selv, og Anekdoten beviser saa
ledes, at han ligesaa lidt forstod at dømme andre som sig selv.
Otto fortæller ogsaa, al man en Aften havde faaet Thorvaldsen
op paa Brædderne i Borups Selskab. IIan og Rahbek vare
alene paa Scenen, og Thorvaldsen skulde sige den enesle
Replik, han havde; men den udeblev ganske. „Naa, hvad
bliver det til7“ hviskede Rahbek ivrig lil sin MedspiIlende,
men han vedblev al bevare den samme haardnakkede Tavs
hed.- „Sig dog noget! sig, hvad der falder Dig ind !“ sagde
Rahbek halv højt og utaalmodig. „Der falder mig stel ikke
noget ind,“ svarede Thorvaldsen i en lav Tone, og denne
naive Tilstaaelse hilstes naturligvis med en ustandselig Latter.
Kvinderollerne i det Borupske Selskab bleve spillede af
unge Mænd, først i de sidste Aar indtraadte der heri en For
andring. Selskabet havde først Lokale i Store Kongensgade,