GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

147

det først bragte Ewalds „Balders Død“ paa Scenen, forinden

dette Digterværk gik over til det kongelige Theaters Reper

toire. Der opstod imidlertid Splid mellem Medlemmerne, navn

lig om Ikke-Skuespilleres Optagelse, og Følgen var, at paa

Indstilling af Tlieaterbestyrelsen blev Selskabet ved konge

lig Ordre opløst, efter at det havde bestaaet i halvtredie Aar.

Det er ikke usandsynligt, at dette Selskab gav Rahbek og

Thomas Thaarup Ideen til Stiftelsen af det d r a m a Li s k

l i t e r ære Se l skab , som fandt Sted i 1789. Mest bekjendt

er det under Navnet B o r u p s S e l s k a b efter den første Vært,

i hvis Hus det spillede. Gjennem en lang Række al' Aar hæv

dede det en stor Anseelse saavel ved sine mønsterværdige

Privatforestillinger, hvori enkelte af det kgl. Theaters Per

sonale medvirkede, foruden at flere Kapelmusici medvirkede

i Orkestret, som ogsaa derved, at det blandt sine Medlemmer

tal Le mange ansete Mænd af Embedsstanden og LiteraLuren.

Af ældre Skuespillere opLraadle Rosing, Knudsen, Rind o. 11.,

og Nielsen forsøgLe sig her, før han gik over Lil Nalional-

theatret. Blandl dem, der, uden at være Skuespillere af Faget,

udfoldede et ikke ringe scenisk Talent, nævnes Wiehernes

Fader, afdøde Havneskriver Wielie, Stephen Heger, Etatsraad

L. N. Hvidt, Etatsraad Salicath, Etatsraad Dr. Otto. Rahbek

selv optraadte oftere, navnlig i liolbergske Stykker som Je

ronimus, skjønt han aldeles ikke havde Anlæg til at spille

Komedie. Man tillod, at han spillede, fordi han ønskede det,

og hans Præstationer vakte vel almindelig Munterhed, men

han mærkede ikke, at man morede sig paa hans Bekostning.

For at give et Begreb

0111

hans Spil i det hele vil det, som

afd. Etatsraad Otto fortæller i en Artikel i „For Romantik og

Historie1, være tilstrækkeligt at anføre, at han i alle sine

Roller ufravigelig iagttog sine gamle Vaner. Han holdt saa

ledes altid helst begge Hænderne bag paa Ryggen, hvor de

generede ham mindst, og paa de mest upassende Steder drejede

han uafladelig Tommelfingeren paa højre ilaand i Fladen paa

den venstre o. s. v. Otto fortæller flere karakteristiske Anek

doter

0111

Rahbeks Komediespil. Som oftest lærte han ikke

sine Roller ordenlig, og han staar saaledes i Borups Selskabs

Protokoller flere Gange mulkteret „paa Grund af Uvidenhedli

i dem. En Aften, da han spillede i et Stykke, der hed „Deser

tøren', tog lian hvert Øjeblik den ene Replik efter den anden

fra sine Medspillende, og da en af dem gjorde ham Bebrej

delser i den Anledning, svarede han ganske rolig: „Jeg skal

sige Dig, min Broder, jeg har selv oversat Stykket og spillet