GamleKongensKjøbenhavn

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

133

Trinitatis Kirke af Sørgemusiken i Anledning af Kong Chri

stian den Sjettes Død, der skulde opføres den 20. Oktober

1746, kunde Holberg, der var tilstede ved den, ikke beherske

sine Følelser, naar en vis gribende Passage forcdrøges. Koret,

beslaaende af mere end 30 Personer, stod opstillet i en Halv-

rnaane ,i Koret foran Indgangen, Holberg med flere andre

Tilhørere stod mellem Koret og Alteret. Naar det rørende

Sted forekom, skjulte Holberg sig bag Alteret med Lomme

tørklædet i Ilaanden. Scheibe bemærker, at dette Bevis paa

Bevægelse vakte saa meget mere Overraskelse, fordi Holberg

i hele sit Væsen ikke bar nogen Følsomhed lil Skue. — Hvacl

iøvrigt Selskabets Historie angaar, skal det kun anføres, at

det efterhaanden erhvervede sig saa stor Anseelse, at Frede

rik den Femte indrømmede det Salen paa Charlotlenborg

til dets Koncerter, hvorfra det dog efter et Aars Forløb for-

trængtes, da Salen skulde benyttes til italienske Operaer. Disse

Operaer bleve ogsaa en farlig Konkurrent for Selskabet, Til

hørerkredsen indskrænkedes, og tilsidst blev det (i 1748) op

løst, væsenlig af Mangel paa fornøden Deltagelse fra Publi

kums Side.

Langt ældre end dette musikalske Selskab var en anden

Forening, kaldet „det pavelige Kollegium", der ogsaa havde

Medlemmer udenfor Kjøbenhavn. Den omtales af Holberg i

Epistlerne og i „Moralske Tanker", og efter alt at slutte var

den stiftet udelukkende til Morskab og lystig Underholdning.

I „Moralske Tanker" meddeler han derom følgende: „For

nogle Aar siden havde nogle lystige Hoveder stiftet et latter

ligt

Societet

, som forestillede Paven med hele Cardinalernes

Collegio.

Den, som skulde agere Pavens Person, blev saaledes

underretted, at han udi Gebærder og Tale skulde lade se en

bestandig Gravitet. Den samme habiliterede sig saaledes udi

samme Karakter, al han ved at efterabe en Andens Natur

ligesom talede i sin egen. Thi efterat

Societetet

var ophæved,

og han havde en Gang en Sag at udføre for en vis Ret heri

Staden, talede han med en saadan Gravitet og Myndighed, at

Assessoren udi Retten, som ikke kjendte ham, menede, at han

var beskjenket. Men, da de finge at høre af Præsidenten, som

havde Kundskab om ham, at han nyligen tilforn havde været

Pave, blev deres Fortrydelse forvandlet til Latter." E. Pon-

toppidan omtaler i sine

Collecteana

ligeledes dette Selskab, der

efter at have bestaaet i en halv Snes Aar ophørte i 1718. Som

det lader til, har det bestaaet af Folk i agtede Stillinger. Der

nævnes saaledes Højesteretsadvokat Wesling, der agerede