130 / 387
128
En gammel Herres Erindringer
gode Mand — livad kan jeg gjøre for ham?“ — Opmuntret
ved Kongens venlige
/T ilta le
fik min Fader, der var godt
skaaret for Tungebaandet, Munden paa Gled. Han vidste,
at jeg havde ret gode Evner, men det var i en lille Skole,
jeg gik, og han ønskede meget, at jeg maatte komme i et
Institut, hvor jeg kunde lære noget ordentligt. „Det er ret, det
er fornuftigt,“ svarede gongen, „det skal jeg sørge for, jeg skal
ogsaa holde Øje med ham, og naar han er konfirmeret, saa
skal jeg se, hvad der videre kan gjøres for ham, hvis Vor
herre lader mig leve til den Tid. Jeg synes godt om Knægten,
det gjør jeg, jeg tror, der er Stof i ham til en Mand — og
lier,“ sagde han, idet han gik hen til Bordet, tog en lille
Pakke og puttede den i Haanden paa Fader, „her er noget
til at klæde ham for og noget til at hjælpe paa Husholdningen
med. Haa, haa,
lad det være med Taksigelser — det er
mig selv en Fornøjelse. — Adieu, hils Deres Kone fra Kon
gen v— hun er sikkert en brav Husmoder, er hun, farvel,
farvel!“
At Taarerne stod os i Øjnene, da vi forlod den gamle
Konge, behøver jeg vel ikke at fortælle Dem. Og
1111
skal jeg
fatte mig kort. Kongen holdt ethvert af sine Løfter fuldt ud.
Jeg blev sat i et af de bedste Instituter her i Byen paa Kon
gens Bekostning, jeg ,gjorde god Fremgang, og nogle Gange
maatte jeg med min Karakterbog møde paa Slottet, hvor Kon
gen altid var rigtig venlig imod mig. Han spurgte mig, om
jeg kunde have (Lyst til Haandværk, til Handel eller til at
studere; jeg skulde ligefrem sige min Mening. Jeg svarede,
at jeg helst vilde være paa et Handelskontor. Da jeg var
bleven konfirmeret, blev mit Ønske opfyldt. Min Fader under-
rettedes om, at der var sørget for en Plads til mig i el af
de største Handelshuse her i Kjøbenhavn, hvor jeg foreløbig
skulde tages paa Prøve. Man fandt mig brugbar, og efter
kort Tids Forløb blev jeg Kontorist med en for mine For
hold temmelig anseelig Løn. Jeg erhvervede mig efterliaan-
den mine foresattes fulde Tillid, avancerede til Prokurist og
blev tilsidst i en forholdsvis ung Alder Associé af Huset.
De kan tænke Dem, hvilken Glæde det var for mine gamle
Forældre. At jeg .søgte at berede dem en sorgfri Alderdom, er
en Selvfølge. Men forinden jeg var naaet saa vidt, var min
kjærlige Beskytter, den gamle Konge, samlet med sine Fædre.
Han havde lige til det sidste fulgt mig med Opmærksomhed
paa min Livsbane, og jeg bevarer endnu som en Helligdom
en Brystnaal, som han sidste Gang, da jeg havde Audiens