131 / 387
En gammel Herres Erindringer
129
hos ham. skænkede mig lil JVIinde om sig. Men el saadant
Minde behøvede jeg ,egenlig ikke. De Velgjerninger, han havde
vist mig, vare altfor dybt indgravede i mit Bryst, til at jeg
behøvede noget synligt Tegn lil at bevare Mindet om dem.
Ser I)e, kjære ,Herre, nu .vil De forstaa, hvorfor jeg elsker
Frederiksberg, hvorfor jeg fsaa gjerne dvæler her, og hvorfor
jeg med Kjærlighed og Hengivenhed skuer op til det alvor
lige, men milde Aasyn, som viser sig derhenne, og som næ
sten, naar jeg ret betragter del, ligesom faar Liv og Bevæ
gelse. Og nu har De vel ogsaa faaet el klart Bevis paa, hvil
ken indgribende Rolle Tilfældet kan spille i et Menneskes
Liv?“
Dermed rejste den gamle Herre sig og tog Afsked med et
venligt Ilaandtryk.
.1. Davidsen: Fra det gamle Kongens Kjøbenliavn