Previous Page  133 / 387 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 133 / 387 Next Page
Page Background

Kjøbenhavnske Klubber og selskabelige Foreninger

131

mange, som de sædvanlige Stamgjæster ikke skjøttede om at

være i Selskab med, ikke at tale om, at deres Nærværelse som

oftest lagde et Baand paa Diskussionsfriheden. Saaledes op­

stod Tanken om at oprette Foreninger af faste Medlemmer

med egne Lokaler, hvor de kunde komme sammen uden at

være underkastede nogen Tvang, og som de kunde betragte

som deres andet Hjem. I en saa stærkt bevæget Periode som

den daværende i England spillede naturligvis Politiken en

Hovedrolle i disse Klubber, som i den Retning hver for sig i

Reglen havde en bestemt Karakter. Der var Tory- og Whig­

klubber, og da indflydelsesrige Politikere og ParlamenIsherrer

vare Medlemmer, udøvede disse Foreninger en betydelig Ind­

flydelse paa Landets Anliggender saavel udad som indad.

Efterhaanden forandrede Karakteren sig betydelig, eftersom

Tiderne bleve roligere og fredeligere. Vel er Politiken, især

naar vigtige Spørgsmaal staa paa Dagsordenen, ikke ude­

lukket i de londonske Klubber, men Hovedformaalet er dog

selskabelig Adspredelse, og for mange, især løse og ledige

Personer, træde de i Stedet for et Hjem, idet de ere udstyrede

med stor Komfort og frembyde alle huslige Bekvemmelig­

heder. I Reglen ere de Samlingssteder for Aristokratiet, for

Børsmatadorer o. desl., og selv i de ringere Klubber kan

ingen, der ikke kan gjøre Krav paa Navn af Gentleman, blive

optaget som Medlem. De ere næsten alle strengt exklusive,

og ifølge deres Indretning er det aarlige Kontingent ogsaa

meget anseeligt.

Englands Exempcl blev snart efterlignet i andre Lande,

men i Danmark temmelig sent, thi det er ikke stort mere

end hundrede Aar siden, at der i Kjøbenhavn blev oprettet

Klubber efter engelsk Mønster. Før den Tid bestod der dog

her et Par enkelte Foreninger med faste Medlemmer, men

hvis Formaal gik i en anden Retning end Klubbernes almin­

delige. Dertil hørte det musikalske Societet eller Kollegium,

det ældste musikalske Selskab, som oftere omtales af Holberg.

Det blev stiftet i 1744 og havde først sit Lokale i Gothard

Fursmans Gaard i Aabenraa, senere paa Bryggernes Laugs-

hus paa Nørregade. Koncertmesteren var en dengang meget

anset Musikus, Joh. Iversen, og Holbergs Ven og senere Bio­

graf Kapelmester Scheibe var et meget virksomt Medlem.

Selskabets Love vare ret ejendommelige. Medlemmerne maatte

ikke være under 18 Aars Alderen og være kyndige i Musiken.

De inddeltes i tre Klasser. Den første Klasses Medlemmer