198 / 387
ker, at han af den stærke Hede er bleven tør i Halsen. Han
trækker en temmelig trind Lærke op af Lommen, tager sig
en dygtig Slurk, og da han ser, at der endnu er Højvande,
beslutter han at være velgjørende mod sine Medmennesker.
Han byder Flasken om og beder dem ikke at forsmaa en
ægte „Kornpeter“. Slagteren modtager Tilbudet, Studenten
med Brillerne ligesaa — han er nok bange for, at et Afslag
skal blive optaget ilde — men Damerne vægre sig trods Sø
mandens indtrængende Forsikring, at de ikke bør forsmaa
Guds Gaver. Figurantinderne i Logen ved Siden af, der have
set Flaskens Rundgang, begynde at fnise. Det bemærker Sø
manden. „Undskyld, mine Dejlige, at jeg har været saa neder
drægtig ikke at byde Dem først. Vær saa artig,“ siger han
og rækker Flasken ind. Tilbudet tilbagevises med et alminde
ligt „Fy‘\— „Sagde De fy! Det skulde De nødig. En god
Snaps styrker Pusselankerne, og dem har De jo Brug for.
Du lille Skælm,“ siger han til en ung kjøn Pige, der især
gjør sig bemærket ved sin Munterhed, „Du har den nyde
ligste Gallionsfigur, jeg har set i mine Livsensdage — Du
skal have et Kys!“ og i det samme slaar han det ene Ren
over Logens Skillerum for at springe ind til Figurantinderne.
Der opstaar nu en Skrigen og Raaben. De fare ud af Logen
for at kalde paa Kontrolløren. Denne kommer til. Han er i
en ikke synderlig bedre Tilstand end Sømanden, og der op
staar nu en lille Brydekamp imellem de to, idet Kontrolløren
søger at trække ham ud af Logen, medens Sømanden bestemt
modsætter sig det. Slagtersvenden slaar sig paa sidstnævntes
Parti, idet han mener, at det er rigtig Grin, og at Komedien
i Logen er bedre end den paa Theatret. Fruentimmerne skrige. _
Endelig rekvirerer Kontrolløren Hjælp fra de andre Etager,
og Sømanden bliver transporteret ud af Logen.
Forestillingen gaar sin Gang, og da der nu er bleven lidt
bedre Plads i Logen, er Samlivet ogsaa lidt mere fredeligt.
Jordemoderen lader sin Pose med Æbler og Sukkergodt gaa
omkring, og selv den flotte unge Pige forsones med Jomfruen
af „den bedre Familie". I en af Mellemakterne faar hun ved
at se ned i Friparkettet, som ved en Jernstang, ligesom en
Baas, er adskilt fra den øvrige Del, pludselig Øje paa en Ka-
valler af Hofpersonalet. „Nej se," raaber hun henvendende sig
til Slagteren, „se ham der med Knebelsbarten, det skaldede
Hoved og Baandet i Knaphullet — kan Du se ham? — det
er den Fyr, der løb efter mig forleden Aften og var saa nær-
gaaende." — „Er det ham? Lad mig se, sikken et Stykke
196
Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne