193 / 387
Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne
191
Galleriet, beliggende tæt op til Figurantindelogen. Forestillin
gen gaar paa en rød Plakat. Der skulde opføres „Elverhøj
men Kragh, som spillede Christian den Fjerde, var pludselig
bleven upasselig, og som Nødstykke er averteret Holbergs
„Den Stundesløse“ og et Dandsedivertissement. Det er en
uheldig Forandring for Logens Ejerinde, en gammel tysk født
Kone, kaldet Paraplymagermadamen. Ved „Elverhøj “ kunde
hun vente at faa Billetterne afsatte til ret anselige Priser, nu
maa hun, dersom hun vil fylde den, lade sig nøje med en Rigs
ort, en Mark og Otteskilling. Under saadanne Omstændig
heder er det let at forstaa, at Selskabet er noget broget. Lad
os betragte det et Øjeblik.
Paa den forreste Bænk sidder en meget fyldig Madame med
en stor Kappe paa Hovedet, hvis brede Kniplinger skygge
over den sorte Haartur, som pyntet med Spytkrøller paa Si
derne endnu mere fremhæver hendes stærkt rødlige Ansigts
farve. Hun er en i flere Huse meget benyttet Jordemoder,
og den fyldige Pose, som hun fører med sig, frister til at antage,
at hun lige er kommen fra „en Forretning". Dette er dog en
Fejltagelse. Posen indeholder Kager og Æbler, som hun flit
tig tager til, og hvormed hun desuden venlig trakterer sin
Sidedame, en heldigvis meget spinkel Jomfru med et Ansigt
saa rynket som et Løgæble og en Næse saa spids som en Syl.
Hun og Jordemoderen ere begge de eneste Abonnenter i Logen
og derfor særdeles gode Bekjendte. Jomfruen er af „en bedre
Familie", med hvem det er gaaet til Agters. At hun har abon
neret i Galleriet, er egenlig en Skam, hun hører hjemme i
første Etage, og'det er kun sørgelige Omstændigheders Skyld,
at liun maa tage til Takke med Galleriet. Dette fortæller hun
ofte nok Jordemoderen, der ogsaa har en vis Respekt for
hende. Naar hun har nedladt sig til at stifte et sligt Venskab
med Mad. Madsen — saaledes hedder Jordemoderen — saa
er Bevæggrunden ikke ganske fri for*Egenkjærlighed. For det
første forsyner Mad. Madsen sig altid saa rigelig med et og
andet lækkert, at hun kan meddele Jomfruen noget af sin
Overflod, og dernæst har hun saa mange Historier fra sin
Praxis, saa meget løst og fast fra sin Gang i ansete Huse, som
hun med en sjælden Tungefærdighed betror Jomfruen ved
Sammenkomsten i Logen, naturligvis under det strengeste
Tavshedsløfte, men som Jomfruen øjeblikkelig med de for
nødne Broderier lader gaa videre i de ansete Familier, hvor
hun har sit Tilhold, at Mad. Madsens Selskab og Venskab
virkelig er uundværligt for hende.