188 / 387
18G
Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne
nen og bemærkede da til en anden Skuespiller, at det havde
i høj Grad forbavset ham at finde udpræget Eftertanke hos en
Flue. „Da jeg i Morges laa vaagen i min Seng,“ fortalte han,
„fik jeg Øje paa en Loppe og en Flue, der havde taget Plads
paa min' Sengehest. De betragtede hinanden nøje. Pludselig
gav Loppen et akrobatisk Spring, og borte var den. Forbavset
blev Fluen staaende og stirrede efter den forsvundne, men
pludselig gav den sig til at kile afsted langs Sengehesten, ved
hvis Ende den standsede, ganske vist for at se efter Loppen.
Sikken en Eftertanke — hvem skulde tro det
0111
en Flue!“
Foersom var rig paa pudsige Historier, som han næsten
altid selv havde oplevet, men for Evangelier skulde man ikke
tage dem. Især excellerede lian i Jagthistorier; det var ct
Gebet, livor hans levende Fantasi var meget virksom, og des
lige Historier fortalte han saa ofte, at han selv troede paa dem.
Ved en Jagt hos en Godsejer havde han saaledes med et eneste
Skud — del var rigtignok med Hagl, men Ræveliagl — skudt
et Krondyr og fire Agerhøns paa én Gang, og det mærkeligste
derved var, at en Tredækker — en Karl saa stor som en lille
And — i det samme kom dumpende ned fra Spidsen af et
Træ — „den var Gud forb— mig rammet af det samme Skud.“
— Ved et Middagsselskab blev der opvartet med Svinesteg.
Den blev funden udmærket. Foersom istemte, men fandt den
alligevel ikke saa god som den, han havde spist hos Holsten
paa Hvidkilde. „Jeg skal sige Dem, hans Svin er fra Ursko
vene, og ser De, i disse Urskove er der Urhøns, som De jo
nok kjender. Disse Urliøns er inogle skrækkelige Fraadsere,
og
0111
Aftenen, naar de er rigtig mætte, saa falder de ned fra
Træerne, og saa æder Svinene dem — ja Gu’ gjør de saa — og
deraf den udmærkede Smag. “—„Men æder da Svinene demmed
Hud og Haar?“ spurgte en tilstedeværende. — „Nej, Gud be
vares, kjæreste Ven, Svinene faar en saa vidunderlig Færdig
hed i at snappe dem, at de plukker dem lige med det samme.“
— En Aften var lian med et Par gode Venner paa Vesterbros
Theater for at se en Taskenspiller. Manden gjorde sine Ting
godt og vakte Beundring ved sin Behændighed. „Det var dog
ikke noget mod en Troldmand, jeg engang saa i Odense,“
sagde Foersom. „Hvad gjorde han da?“ blev der spurgt. „Jo,
ser I, jeg og to andre, vi blev kaldte op til ham paa Skue
pladsen. Vi havde hver Ulir og Uhrkjæde paa os. Saa sagde
han, vi skulde lukke Frakken, og saa focr han med sin Trylle
stav over Maven paa os, og saa lukkede vi Frakken op, og
saa var Ulir og Uhrkjæde forsvunden — hvad siger I lil