GamleKongensKjøbenhavn

Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne

185

Holst) Skuespillerinder af betydeligt Talent, og i Skuespillet,

Lystspillet og Vaudevillen vare Mad. Liebe, Mad. Kongsted,

Mad. Winsløv, Mad. Andersen, Jfr. Brenøe og Jfr. Jørgensen

fortræffelige. Senere kom Jfr. Pætges (Fru Heiberg) og Jfr.

Kyge til, og det kan vel siges, at Damepersonalet da frembød

saa udmærkede Kræfter til næsten alle Arter af det recite

rende Skuespil, at ikke nogen anden Periode i Theatrets Hi

storie har kunnet opvise Magen,

0111

der end har været Tider,

hvor der ogsaa har været fortrinlige Talenter til Theatrets

Kaadighed, men dog aldrig saa mange eller saa gjennemgaa-

ende ypperlige som dengang.

Ved at samle Stoffet til nærværende rhapsodiske Skildringer

er jeg stødt paa nogle Anekdoter,- for hvilke jeg i det fore-

gaaende ikke har kunnet finde passende Anvendelse, men

som ere for karakteristiske og morsomme, til al de ikke bør

finde en Plads her, især da del kan antages, at de ere ube-

kjendte for de fleste af Læserne. At faa Folk lil at le have

mange Skuespillere ikke blot Evne til paa Theatret, men og

saa udenfor samme ved pudsige eller vittige Indfald og ved

lystige Anekdoter. Men herved maa dog bemærkes, at des

lige tage sig sjældent saa snurrige ud paa Tryk eller i andres

Mund som i deres egen, tlii ogsaa derved er Foredraget og det

Lune, hvormed det krydres, bestemmende for Virkningen.

Man ved jo, at en morsom Historie eller Anekdote tager sig

meget forskjellig ud efter den Maade, hvorpaa den fortælles;

hos den ene bliver den pudsig og slaaende, hos den anden flad

og virkningsløs.

I Rosenkildes Levnet af P. Hansen og senere i en Artikel

af Nikolai Bøgh i „Ude og Hjemme" fortælles ikke faa karak

teristiske Anekdoter

0111

denne ligesaa elskværdige som origi

nalt udprægede Personlighed. Blandt disse har jeg dog ikke

fundet efterslaaende, for hvis Paalidelighed jeg kan indestaa.

Rosenkilde levede, som bekjendt, i temmelig knebne Omstæn

digheder. Han vilde gjerne betale, men hans Evne svarede

ikke altid lil Viljen. En Dag, da han var i Bad paa Ryssen-

sten og gottede sig med at svømme, kom der ham pludselig en

Mand i Møde, som, trædende Vande, meldte sig som hans

Skrædder og spurgte ham, naar han tænkte paa at afgjøre

sin Regning. „Det gjør mig meget ondt, Fa’r,“ svarede Rosen

kilde, gjørende nogle Tag med Arme og Ben, „De maa give

Tid, Fa’r, for

1111

har jeg virkelig ingen Penge hos mig.“ —

Det var en stor Fornøjelse for Rosenkilde at betragte Dyrs,

især Insekters Væsen og Færden. En Dag kom han paa Sce