190 / 387
188
Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne
sagde han, og saa slog han Porten i lige for Næsen af mig.
Jeg maatte da tøfle af, og da jeg ikke havde Lyst til at ty
til Helvede, krøb jeg ned igjen i min Grav. Da jeg havde ligget
der i nogle Dage, fik jeg af en Død, som man begravede ved
Siden af mig, at vide, at min gode Kammerat G. var død og
var kommen i Himlen. Opbragt over en saa skammelig Partisk
hed fløj jeg lil Ilimmelporten, fik Petrus ud og spurgte ham
da opbragt, hvorfor G. var kommen ind og ikke jeg. — „Gode
Ven,“ svarede Petrus smilende, „Du kan være ganske rolig,
G— har saamænd aldrig været Skuespiller.““
Et Ord eller en Betegnelse, der nu synes at være forsvundet
fra det danske Sprog, er „H øke r loge“. Dermed mentes de
Loger i det gamle kgl. Theater, som ved Logeauktionerne
kjøbtes af Billetsjoverne, og hvortil Billetterne enkeltvis ud
solgtes af disse til hver Forestilling. Det var Tilfældet med de
allerfleste Galleriloger, en Del Loger i anden Etage samt i Par
terret og kun meget undtagelsesvis med Første-Etages Loger.
Det var meget sjældent, i Modsætning til livad der nu er Tilfæl
det, at Familier kjøbte Loger, eller at flere Familier forenede sig
derom. Saaledes var Størstedelen af Theatrets Tilskuerplads
i Hænderne paa Spekulanter. Disse modtog vel ogsaa Abonne
ment for den hele Sæson, men paa den Maade bleve kun de
færreste Pladser afsatte; de øvrige solgtes til hver Aften enten
ved Hjælp af Avertissementer eller ogsaa fra Udsalgssteder,
navnlig fra flere Kjældere i Lille Kongensgade og paa Kon
gens Nytorv. Priserne rettede sig naturligvis efter Stykkernes
Værd og efter Tilløbet. De Billetter, som den ene Aften be-
talles med 1 Rdl. eller niere, kunde en anden Aften dale
ned til en Mark eller endog til 8 Skilling. For sidstnævnte
Pris har den, som skriver nærværende, i sine Drengeaar og
senere i sin Ungdom ikke saa sjældent liavt en Nydelse, som
han endnu med Glæde mindes i sin Alderdom.
Der var saaledes nogen Risiko forbunden med at kjøbc en
Loge i den Hensigt at udhøkre Pladserne, men i Reglen var
Fordelen ikke ringe. Til at gjøre Forretningen indbringende
bidrog ikke lidet den Omstændighed, at Logehøkerne kunde
stuve saa mange Folk ind i Logen, som det kun var muligt.
Der var dengang ingen Numre — Pladsernes Numerering
blev, saavidt jeg erindrer, først indført ved Tilskuerpladsens
Omdannelse i 1855 — og hvorvel det blev paalagt Kontrol