183 / 387
Over Kulisserne, bag Kulisserne og foran Kulisserne
181
selv syntes der at være en vis Famlen efter at finde det
rette, lian troede sig saaledes først kaldet Lil at spille Fisker-
roller, men dertil gjorde hans Figur, der var lille og temme
lig uanselig, og hans dybe, ikke videre velklingende Tale-
stemme ham uskikket; dernæst til al spille intrigante eller
lystige Tjenere, som han i det mindste i Begyndelsen ikke gan
ske egnede sig for, fordi han manglede Lethed og livligt Lune.
Disse Fag vare desuden i Forvejen saa godl besalle, at der ikke
Karl Winsløv.
var nogen Plads for ham. Der var tillige straX noget opblæst
og selvtillidsfuldt i hans Væsen, som var ham Lil ikke ringe
Skade hos hans foresatte og hos hans Kammerater. Alen det
varede ikke længe, før han ved Flid og Udholdenhed for
stod at bringe ileL Talent lil Modenhed, hvis Spirer nok havde
været tiislede, men som han ikke liavde faaet Lejlighed lil at
udvikle i de Fag, hvor de kunde gjøre sig gjældende. Del var
først ved al spille Fanejunker von Schrankenau i Skuespillet
„Soldaterne'1 den 6. Oktober 1816, at han godtgjorde, hvad
Theatret vilde komme lil at eje i ham. Denne Rolle gav han
med en saa overraskende Varme og Styrke i Deklamation,
og Mimik, at han vandt almindeligt og fortjent Bifald. Ikke
desto mindre hengik der el Par Aar, før han kunde faa fast